En kunstig næse, der tjekker sammensætningen af skibenes røg på Storebælt, fører nu til, at en række rederier og skibe bliver politianmeldt.
Det skriver Jyllands-Posten.
Næsen holder mere specifikt øje med hvor meget svovl der er i skibenes udstødningsgas. Det har nemlig været reguleret det seneste års tid – og det har betydet en nedgang i svovl-gasserne omkring havene, der faktisk allerede kan måles.
Nogle skibe bryder dog reglerne, da brændstof med stor udledning af svovl er langt billigere – og et enkelt skib er faktisk blevet målt til at udlede ni gange mere svovl end tilladt.
Det er ifølge Danmarks rederiforening udenlandske rederier, der er blevet politianmeldt. De står nu til at få bøder.
Omkring 100.000 skibe sejler igennem danske farvande hvert år.