Kundby-pigens forsvarer om mulig forvaringsdom: Intet lys for enden af tunnelen

Den 17-årige pige fra Kundby, der er dømt for terrorforsøg mod to skoler, skal ikke idømmes forvaring, mener pigens forsvarsadvokat.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Pigen skal idømmes en fængselsstraf og ikke forvaring.

Det mener forsvarsadvokat Mette Grith Stage, som forsvarer den 17-årige pige fra Kundby, der fredag ved Østre Landsret blev kendt skyldig i forsøg på terror mod to sjællandske skoler. Nu venter hun kun på strafudmålingen, hvor anklager Kristian Kirk kræver en tidsubestemt forvaringsdom til den terrordømte pige.

quote Hvis man ikke aner, hvornår man kommer ud, er der ikke noget lys for enden af tunnelen

Mette Grith Stage, forsvarsadvokat

- Det er en helt ekstrem sanktion, fordi den er tidsubestemt. Hvis man ikke aner, hvornår man kommer ud, er der ikke noget lys for enden af tunnelen. Man kan ikke planlægge sit liv. Det håb, der holder et menneske oppe, er udslukt, sagde Mette Grith Stage under dagens procedure ved Østre Landsret i København.

Ifølge forsvarsadvokaten kan forvaring kun komme på tale, når pågældende er så farlig, at selv en lang fængselsstraf ikke kan imødegå denne fare. 

kristian_kirk_ankalger.jpg
Læs også
Anklager kræver forvaring til terrordømt pige: - Hun er Kundby-pigen, det er hun stolt af
kristian_kirk_ankalger.jpg
Læs også
Anklager kræver forvaring til terrordømt pige: - Hun er Kundby-pigen, det er hun stolt af

- Farlighedsvurderingen er meget usikker. Det er vanskeligt at sige noget om en persons farlighed. De fleste dømte er personlighedsafvigende, men de er ikke sindssyge. Det er derfor, det er så vigtigt, at man også ser på, om vedkommende tidligere er straffet, påpegede Mette Grith Stage.  

Pigens forsvarer sagde desuden, at der er forfærdeligt, hvis man idømmer en person forvaring, hvis ikke det er påkrævet.

quote Det er en umoden og identitetsusikker pige, der er meget påvirkelig. Hun søger efter identitet og har brug for personlighedsudvikling i nogle skærmende rammer

Mette Grith Stage, forsvarsadvokat

- Her må tvivlen komme den dømte til gode, sagde hun og tilføjede:

- Jeg prøver ikke at gøre mig klogere end Retslægerådet, men de laver jo ikke en vurdering på sigt.

Og det er derfor, at domstolene ikke altid følger Retslægerådets anbefalinger.

En umoden og iusikker pige

- Det er en umoden og identitetsusikker pige, der er meget påvirkelig. Hun søger efter identitet og har brug for personlighedsudvikling i nogle skærmende rammer, står der i mentalerklæringen, sagde Mette Grith Stage. 

1494915188_kundby_1.jpg
Læs også
Nu skal Kundby-pigen have sin straf i landsretten
1494915188_kundby_1.jpg
Læs også
Nu skal Kundby-pigen have sin straf i landsretten

- Selvfølgelig kan vi da korrigere en 17-årig letpåvirkelig piges adfærd som samfund, når vi har adgang til hende i flere år.

Derfor mener Mette Grith Stage, at der skal udvises tilbageholdenhed.

- Jo yngre hun er, jo nemmere er det at korrigere hendes adfærd. Og jo yngre hun er, jo mere kan man tale imod forvaring. Der skal udvises tilbageholdenhed. 


Nyhedsoverblik