Stemmerne i 11. time: Småøerne fører på stemmeandel

På øen Askø i Lolland Kommune har hele 90,5 procent stemt. Zoomer vi ud, er det Guldborgsund Kommune, der indtil videre har den højest stemmeprocent.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er ikke længe til, før valgstederne i kommunerne lukker.

De seneste stemmeoptællinger fra kommunerne viser, at stemmeprocenten indtil videre er højst i Guldborgsund Kommune, hvor der klokken 18 var 61,8 procent, som havde sat i kryds i stemmeboksen.

Lavest ligger procenten i Stevns Kommune, hvor der klokken 18.00 var en stemmeprocent på 50,7.

90,5 procent har stemt på Askø

Men zoomer vi ind på de mindre små øer, så har Askø i Lollan Kommune førertrøjen på. Her har hele 90,5 procent stemt klokken 18.00.

Femø og Fejø i Lolland Kommune ligger generelt meget tæt i stemmeprocenter. Her er Fejø klokken 18.00 en smule foran i den interne konkurrence om højeste stemmedeltagelse. Det står nemlig 72,5 mod 64,7.

Det er muligt at stemme indtil klokken 20 i aften – og det gælder altså både til kommunalvalget, til regionsrådsvalget og ej at forglemme ældrerådsvalget. 


Nyhedsoverblik