I dag, søndag, er der landsindsamling til fordel for Diabetesforeningen, og i år er indsamlingen målrettet de børn, der bliver ramt af type 1-diabetes og skal leve med sygdommen resten af livet.
En af dem er Gustav Jensen på ti år fra Haslev, som skal tage insulin otte gange om dagen for ikke at blive dårlig.
- Og så skal jeg taste ind, hvor mange kulhydrater, jeg indtager. Rugbrød er for eksempel ti, så hvis jeg spiser tre skiver, så er det 30, siger Gustav Jensen, mens han viser sin blodsukkermåler frem.
Gustav Jensen går til behandling og kontrol på Sjællands Universitetshospital i Roskilde, som er et af de hospitaler i Danmark, der er dårligst til at behandle børn med diabetes.
Sammen med Nykøbing Falster Sygehus og Næstved Sygehus udmærker hospitalet i Roskilde sig ved at have mange patienter med for højt blodsukker over en længere periode.
Efterlyser vidensdeling
Familien Jensen er glad for personalet i Roskilde, men behandlingen ser ikke ud til at virke.
- Vi synes jo, det er mærkeligt, at han efter snart to år bliver ved med at ligge så højt, siger Signe Jensen.
Hos Diabetesforeningen er man også bekymret over, at flere sygehuse ikke er på niveau, når det kommer til at behandle børn med diabetes.
- Forældrene ved jo godt, at konsekvensen af ikke at have en balance i sit blodsukker kan være senkomplikationer som problemer med øjnene, nyrerne og sår på fødderne, som kan føre til amputationer, siger administrerende direktør Henrik Nedergaard.
Det skal undersøges
Foreningen mener derfor, at man skal være bedre til at trække på hinandens viden, og Holbæk Sygehus nævnes som et godt eksempel til efterfølgelse.
Dansk Selskab for Børne- og Ungediabetes har desuden sat sig for at finde ud af, hvorfor der er så store forskelle på behandlingen fra sygehus til sygehus, ligesom man også med et studie vil afklare de socio-økonomiske forskelle blandt børnene på afdelingerne for at se, om det er der, forskellen i insulinregulering skal findes.