Kritik af kommuner: Driver ulovlige solcelleanlæg

Hundredevis af landets solcelleanlæg er vurderet til at være lovstridige. Flere af dem er i vores landsdel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det har været et særdeles godt solcelle-år indtil videre.

quote Kommunernes grønne investeringer skal ikke drives af spekulation

Lars Christian Lilleholt (V), klimaminister

Men på trods af de rekordmange solskinstimer, så er flere solcelleanlæg truet på livet, fordi de vurderes til at fungere på ulovlig vis i kommunerne.

Det skriver Jyllands-Posten.

På landsplan er der tale om 267 solcelleanlæg med en samlet kapacitet på 7,4 Megawatt, som er stemplet som ulovlige i kommunerne. Med i den opgørelse befinder 26 af anlæggene sig i vores landsdel.

Disse er fordelt på 10 af regionens 12 kommuner. Kun i Vordingborg Kommune og Lolland Kommune er der ikke opført solcelleanlæg.

Få det geografiske overblik over de ulovlige solcelleanlæg herunder:

 

 

Grøn lovsjusk

Energistyrelsen arbejder på at lovliggøre kommunernes solcelleanlæg, og sker det ikke, kan sagerne havne hos ankestyrelsen, og i yderste konsekvens kan flere anlæg afmonteres.

Det ulovlige ved solcelleanlæggene er, at de ikke er udskilt i deres eget selskab. Kommunerne betaler altså ikke fuld afgift på den strøm, som solcelleanlæggene producerer.

Det er landets klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V), som er ude med riven. Han har ingen interesse i at spolere den grønne omstilling, men han accepterer ikke, at kommunernes solcelleprojekter ikke følger reglerne

- Jeg har ikke noget ønske om, at eksisterende solcelleanlæg skal pilles ned, men det er afgørende for mig, at de ulovlige anlæg lovliggøres. Kommunernes grønne investeringer skal ikke drives af spekulation i afgiftsfritagelse for ulovligt opstillede solcelleanlæg, siger han til Jyllands-Posten.


Nyhedsoverblik