Kriminelle fisker oftere oplysninger om konti fra ældre

Både Finans Danmark og Danske Bank oplever, at kriminelle udser sig ældre borgere som ofre for telefonfusk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kriminelle ringer i stigende omfang til ældre for at fiske oplysninger om kreditkort og bankkonti.

Det skriver Politiken mandag.

Således viser en opgørelse fra pengeinstitutternes organisation, Finans Danmark, at der i årets første kvartal var 256 sager med et samlet tab på 7,8 millioner kroner.

quote Det er nogle rigtig kedelige historier, hvor folks tillid til andre mennesker bliver misbrugt

Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør hos Finans Danmark

Til sammenligning var der i første kvartal af 2018 153 sager med et samlet tab for kunderne på 3 millioner kroner.

Bodils konti blev lænset for over 40.000

En af dem, der har prøvet det, er den 80-årige nordjyske pensionist Bodil Jensen, som i juni blev ringet op af en person, der udgav sig for at være fra hendes bank.

Det var dog en svindler, der fik narret forskellige kontooplysninger ud af hende.

Efter samtalen opdagede Bodil Jensen, at hendes konti var blevet lænset for over 40.000 kroner.

Politibetjente i en bil
Læs også
Politiet frygter tricktyveri:
Ældre kvinde beskyldt for at lave bule i bil
Politibetjente i en bil
Læs også
Politiet frygter tricktyveri:
Ældre kvinde beskyldt for at lave bule i bil

Pensionisten er ikke den eneste, der har oplevet at blive taget ved næsen af telefonsvindlere, der ringer til borgere og udgiver sig for at ringe fra banken, sikkerhedsafdelinger eller Nets.

- Det er nogle rigtig kedelige historier, hvor folks tillid til andre mennesker bliver misbrugt, siger digitaliseringsdirektør Michael Busk-Jepsen fra Finans Danmark til Politiken.

- Det ligger i den menneskelige natur, at vi gerne vil tage imod hjælp fra andre, så det er en meget ubehagelig oplevelse, når den tillid bliver brudt.

Danske Bank melder om stigning

Man kan dog gøre noget for selv at være opmærksom.

Michael Busk-Jepsen har således det gode råd, at en rigtig bank aldrig vil bede om at få oplyst koder fra NemID-nøglekort.

Politibetjente i en bil
Læs også
Politiet jagter tricktyve - stjal 97-årigs medicin
Politibetjente i en bil
Læs også
Politiet jagter tricktyve - stjal 97-årigs medicin

- NemID-nøglekortet er strengt personligt, og der må aldrig må udleveres koder herfra til andre. Du afleverer jo heller ikke dankort og pinkode til en anden på gaden, siger Busk-Jepsen

Landets største bank, Danske Bank, mærker også, at kriminelle udser sig ikke mindst ældre borgere, som de tilbyder at hjælpe med at standse en større uautoriseret udlandsoverførsel.


Nyhedsoverblik