Krigsveteran idømmes behandlingsdom efter stribevis af bombetrusler

En 31-årig mand fra Slagelse, der stod bag 18 bombetrusler i oktober sidste år, er blevet idømt en behandlingsdom.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En efter en begyndte alarmklokkerne i oktober sidste år at hyle rundt omkring i blandt andet indkøbscentre og lufthavne.

Fra sin lejlighed i Slagelse udsendte en 31-årige mand hele 18 bombetrusler til steder rundt omkring i Danmark, hvilket han allerede har erkendt. Og tirsdag var hans sag for retten i Næstved.

Her har Retten i Næstved idømt manden en behandlingsdom, efter han blev kendt skyldig i samtlige forhold. Det oplyser forsvarer Eigil Strand til TV ØST.

Krigsveteranen skal desuden betale en erstatning op 2.100 kroner, fordi han begik hærværk mod sidespejlet på en politibil.

- Sagen er anket til frifindelse, fordi min klient og jeg ikke er tilfreds med afgørelsen, siger Eigil Strand til TV ØST.

Manden sendte mails med trusler til blandt andet Vestsjællandscentret, som måtte evakueres, og han forsøgte at få truslerne til at se ud, som om de var afsendt af islamister. 

Anholdelse
Læs også
Krigsveteran tiltalt for stribevis af bombetrusler
Anholdelse
Læs også
Krigsveteran tiltalt for stribevis af bombetrusler

Den 31-årige krigsveteran blev kort tid efter anholdt i sit hjem i Slagelse af kampklædt politi. Manden har tilstået at stå bag truslerne men mener ikke, at der var tale om trusler på livet.

Og i dag falder dommen i sagen, som bliver ført ved Retten i Næstved. Inden selve domsafsigelsen er der procedure og personlige forhold.

Lider af PTSD

Den 31-årige mand fra Slagelse har været tilknyttet forsvaret i omkring syv år, og han har været udsendt til både Kosovo og Afghanistan. I retten har han tidligere erkendt, at han lider af post traumatisk stress syndrom, PTSD, og har i flere perioder været deprimeret. 

image1_1.jpg
Læs også
Mand bag 18 bombetrusler: Gjorde det for at få noget til at ske
image1_1.jpg
Læs også
Mand bag 18 bombetrusler: Gjorde det for at få noget til at ske

Det er desuden kommet frem, at krigsveteranen havde læst en række informationer om terrorangrebet den 11. september 2001 i New York. Informationer, som altså ikke matchede den officielle forklaring, hvilket ifølge den 31-årige mand gjorde, at hele grundlaget for krigen smuldrede.  

Ud over sagen med de 18 bombetrusler var manden også i retten for to andre sager. Den ene sag handler om, at han havde ødelagt et sidespejl på en patruljevogn i frustration over politiet.

Den anden sag handler om, at han uden for Hotel Slagelse havde slået og sparket en anden mand i hovedet, så vedkommende mistede bevidstheden.


Nyhedsoverblik