Kræftpatienter får lov at blive på Næstved Sygehus

Et forslag om midlertidigt at flytte onkologiske sengepladser fra Næstved til Roskilde er blevet stemt ned i Region Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kræftpatienter kan fortsat blive indlagt på Næstved Sygehus helt frem til 2024.

Et forslag om at flytte de onkologiske sengepladser til Sjællands Universitetshospital i Roskilde er nemlig blevet afvist af et flertal i Region Sjællands forretningsudvalg.

heino.sub_.03.jpg
Læs også
Få overblikket:
Sådan vil Region Sjælland spare på sygehusvæsenet
heino.sub_.03.jpg
Læs også
Få overblikket:
Sådan vil Region Sjælland spare på sygehusvæsenet

Det skriver regionen i en pressemeddelelse.

- Vi vil undgå en dobbeltflytning. Derfor ønsker vi ikke en kortvarig flytning til Roskilde, før sengene til kræftpatienter samles i Køge i 2024, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S).

DF er bekymrede for patienterne

Socialdemokratiet, Liberal Alliance, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten stemte for at bevare sengepladserne i Næstved. Kun Dansk Folkeparti stemte nej.

quote Dansk Folkeparti ville vi egentlig gerne bevare de onkologiske senge på Næstved Sygehus, men vi vil ikke stå med en ny ”brystsag”

Gitte Simoni (DF), gruppeformand, Region Sjælland

- Vi er bekymrede for patienterne. I Dansk Folkeparti ville vi egentlig gerne bevare de onkologiske senge på Næstved Sygehus, men vi vil ikke stå med en ny ”brystsag”, siger gruppeformand Gitte Simoni (DF) fast og henviser til sagen fra Ringsted Sygehus, hvor hundredvis af kvinder gennem en årrække ikke er blevet undersøgt ordentligt efter mistanke om brystkræft.

Dansk Folkeparti frygter, hvad det kan have af konsekvenser, at der ikke er en konkret plan for, hvordan man sikrer den bedste behandling i Næstved.

- Vi mangler en konkret plan for, hvordan man vil løse de rekrutteringsudfordringer, der i dag er på afdelingen. Vi skal sikre nok sygeplejersker og læger, for at man kan drive afdelingen forsvarligt. Det handler i bund og grund om patientsikkerhed, siger Gitte Simoni i en pressemeddelelse.

Garanterer fokus på kvalitet

Men der vil blive fokus på kvaliteten af behandlingen i Næstved, og hvordan man løser problemer med rekruttering, siger Heino Knudsen.

- Vi vil følge kvaliteten på afdelingen tæt. Vi vil blandt andet indføre en anden arbejdsdeling, så de mest kritisk syge patienter visiteres til Roskilde, siger han.

09279b20-d184-4644-aa54-2d742155b3d8.jpg
Læs også
Spareplan for sygehusene: Sengepladser flyttes til Roskilde
09279b20-d184-4644-aa54-2d742155b3d8.jpg
Læs også
Spareplan for sygehusene: Sengepladser flyttes til Roskilde

I pressemeddelelsen fra regionen hedder det, at det var ”fokus på økonomi og kvalitet, der lå bag forslaget om midlertidigt at samle afdelingen i Roskilde”.

Regionens sengepladser til kræftpatienter skal efter planen samles på Sjællands Universitetshospital i Køge, når det står færdigt.


Nyhedsoverblik