Kontanthjælpsmodtagere kommer i nyttejob fra dag ét: - Der er en skræmmeeffekt i det

Kontanthjælpsmodtagere i Faxe Kommune kommer i nyttejob allerede første dag, de søger om offentlig forsørgelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De roder rundt i skovbunden med en tang for at finde affald.

Borgerne i Faxe Kommune, der melder sig til kontanthjælp, kommer direkte ud i nyttejob samme dag, de søger økonomisk hjælp. Nyttejobbet handler om at ”forskønne” Faxe Kommune. Derfor samler de affald, slår græs og klipper hække. Maj Fuji Petersson er 27 år og har været i nyttejob i lidt over halvanden måned.

- Jeg synes, arbejdet er fedt. Det passer meget godt med min baggrund som arkæolog. Det at komme ud at lave noget, siger hun til TV ØST.

Sammen med otte andre borgere på kontakthjælp er det især ved kalkbruddet i Faxe, at de samler affald.

- Der er masser af skodder fra smøger, knuste flasker og sugerør. Jeg har ikke noget imod arbejdet. Du bliver nødt til at yde for at kunne nyde, siger hun og samler plastikpapir op fra skovbunden. 

Artiklen fortsætter under billederne...

 
  Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST
Nyttejobsene går ud på at forskønne Faxe Kommune.
Nyttejobsene går ud på at forskønne Faxe Kommune. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Kommunen vil skræmme de unge fra kontanthjælp

I november besluttede beskæftigelsesudvalget i kommunen, at kontanthjælpsmodtagere, der var raske og jobparate, skulle ud at arbejde for kommunen med det samme.

- Vi ser en meget stor effekt. Når kontanthjælpsmodtagerne får den her opgave, så vender nogen i døren og finder et ordinært job i stedet. Alternativt kommer man ud i det her og laver en samfundsnyttig indsats, fortæller Kristen Olesen, der er teamchef i jobcenter Faxe.

quote Jeg har ikke noget imod arbejdet. Du bliver nødt til at yde for at kunne nyde

Maj Fuji Petersson, Faxe Kommune

Jobcentret lægger ikke skjul på, at det især handler om at få de unge og raske til at tænke sig om en ekstra gang, inden de søger kontanthjælp.

- Ja, der er en skræmmeeffekt i det. Det er en konsekvens af at søge en kontanthjælp, længere er den ikke, siger Kristen Olesen til TV ØST.

Ansvar betyder noget

Jobcentret og kommunen har brugt kræfter på at finde arbejde til borgerne, så det ikke kom i strid med fagforeninger og andre virksomheders arbejde. Kommunen har brugt omtrent en million kroner på at købe værktøj, biler og hyre personale. Jørgen Hasfeldt er ansat som sjakbajs af kommunen og sørger for at give nye opgaver i løbet af arbejdsdagen.

- Det der med, at der er nogen, der sætter pris på dem og sætter grænser, det gør meget. Det holder dem i gang, at nogen forventer noget af dem. 

nyttejob.jpg
Læs også
Regeringen vil presse flere ledige med nyttejob
nyttejob.jpg
Læs også
Regeringen vil presse flere ledige med nyttejob

Maj Petersson oplever blandede reaktioner på, at hun er på kontanthjælp.

- Der vil altid være nogen, der siger, jeg er doven. Gå ud at få et arbejde. Men jeg forklarer min situation, jeg søger aktivt job, og jeg prøver, siger hun til TV ØST.

Arbejdsfælleskab baner vejen til job

Borgmester i Faxe Kommune Ole Vive (V) er overbevist om, at nyttejobordningen gør det lettere for borgerne:

- Det kan da godt være, nogle individer opfatter det som tvang. Sådan skal det ikke opfattes. Det er en hjælpende hånd. Vi ved alle sammen godt, at hvis man er en del af et arbejdsfællesskab, så har man væsentligt lettere ved at komme i arbejde. Og så er det også ud fra begrebet noget for noget.

Maj Fuji Petersson har måske endda ladet sig inspirere af arbejdet:

- Jeg kan godt lide det her, så jeg kunne godt finde på at søge ind ved Park og Vej i Kommunen.


Nyhedsoverblik