Kongeskibet Dannebrog ligger for anker i regionens farvand

Kongeskibet Dannebrog sejlede tirsdag aften under Storstrømsbroen og har natten igennem ligget for anker nordøst for Femø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Har du spottet et skib, der kunne ligne Kongeskibet Dannebrog i løbet af aftenen eller natten et sted mellem Sydsjælland og Sydhavsøerne?

Så er den god nok.

Tirsdag aften omkring klokken 20:00 sejlede det 87 år gamle kongeskib under den gamle Storstrømsbro, der forbinder Masnedø og Orehoved.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kongeskibet Dannebrog sejler under Storstrømsbroen.
Kongeskibet Dannebrog sejler under Storstrømsbroen. Foto: Per Rasmussen

En GPS afslører desuden, at Dannebrog natten igennem har ligget for anker nordøst for Femø.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
 

Det er uvist, hvorfor Kongeskibet Dannebrog er på uventet besøg i regionens farvand.

Af Kongehusets officielle programpunkter fremgår det blot, at H.K.H. Kronprinsen er regent disse dage, lige som han skal deltage i indvielsen af havmølleparken Horns Rev 3 i Nordsøen i morgen den 22. august.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Per Rasmussen

TV2 ØST har forsøgt at få en kommentar fra Kongehuset, men det har ikke været muligt her til morgen.

 
  Foto: Per Rasmussen

Nyhedsoverblik