Bandekonflikt: Gerningsmand kører kvinde ned med vilje

En kvinde er i dag blevet påkørt i Sakskøbing. Politiet sætter påkørslen i forbindelse med den verserende bandekonflikt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En kvinde er i dag blevet påkørt af en bil på Vestergade i Sakskøbing. 

Det skete klokken 12.06, og hun blev kørt på sygehuset for behandling. Hun er umiddelbart uden for livsfare, oplyser politiet. 

Politiet vurderer, at påkørslen var med forsæt. Bilen forsvandt også i ukendt retning med høj hastighed. Og ifølge politiet er der tale om en sort Audi A5 og føreren beskrives som etnisk dansk af udseende. 

- Der er meget der tyder på, at denne hændelse kan have forbindelse til den verserende konflikt i det lokale bandemiljø, siger Kim Kliver, politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, i en pressemeddelelse.

- Vi vil under ingen omstændigheder acceptere denne adfærd, og vi arbejder lige nu intenst på at finde frem til gerningsmanden. 

Politiet beder derfor eventuelle vidner til episoden om at kontakte politiet på 1-1-4.

Kim Kliver
Læs også
Bandekonflikt ulmer: "Man skal ikke spille op til dans i forhold til os"
Kim Kliver
Læs også
Bandekonflikt ulmer: "Man skal ikke spille op til dans i forhold til os"

Nyhedsoverblik