Koncerndirektør om utilfredshed med Sundhedsplatformen: - Vi vidste det godt

En netop offentliggjort undersøgelse viser, at næsten halvdelen af sundhedspersonalet i Region Sjælland er utilfredse med Sundhedsplatformen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Region Sjælland og Region Hovedstaden har undersøgt, hvad personalet på de to regioners sygehuse mener om it-systemet Sundhedsplatformen.

Undersøgelsen viser, at 48 procent af personalet på sygehusene i Region Sjælland er enten utilfredse eller meget utilfredse med Sundhedsplatformen.

Personalet på sygehusene i Region Sjælland er mest utilfredse med, at de ikke kan få et overblik over patientforløbene.

quote Sundhedsplatformen fungerer ikke optimalt

Leif Panduro Jensen, koncerndirektør i Region Sjælland

Derudover peger de på, at det er problemer med medicineringsprocessen, når de arbejder på Sundhedsplatformen.

Direktør: - Undersøgelsen bekræfter det, vi vidste

Koncerndirektør i Region Sjælland Leif Panduro Jensen er ikke overrasket over resultatet af undersøgelsen.

- Vi vidste godt, at der stadigvæk er mange frustrationer hos vores brugere ude på sygehusene med Sundhedsplatformen, siger han.

HER SKAL SUNDHEDSPLATFORMEN ÆNDRES:

I undersøgelsen svarer personalet på Region Sjællands sygehuse, at de områder, de har ændringsforslag til er:

  • Overblikket over patientforløbene
  • Medicineringsprocessen
  • Den kliniske dokumentation (for eksempel patientplaner)
  • Bestilling, ordination og booking
  • Patientflytninger og forløb

Direktøren fortæller, at Region Sjælland og Region Hovedstaden må arbejde videre for at tilfredsheden med Sundhedsplatformen kan stige.

- Vi arbejder på at prøve at lave de forbedringer, der skal til, og der er faktisk blevet sat højt tempo på her efter sommerferien, siger han.

- Så må vi håbe, der kommer forbedringer, som man faktisk kan mærke ude på sygehusene inden for en overskuelig fremtid, sig Leif Panduro Jensen.

Det Regionale Overlægeråd har tidligere peget på flere problemer med Sundhedsplatformen. Få overblik over problemerne her. Artiklen fortsætter under grafikken.

Sundhedsplatformen fungerer ikke optimalt

Det er ikke kun personalet, der er utilfreds med Sundhedsplatformen. Koncerndirektøren erkender også, at Sundhedsplatformen ikke fungerer, som den skal. 

- Sundhedsplatformen fungerer ikke optimalt, siger han.

- Men den fungerer og kan bruges, og for patienterne er det jo en fordel ved, at hvis man har forløb på flere sygehuse, så kan man følge med i det hele på tværs af sygehuse, det kunne man ikke rigtig før, siger Leif Panduro Jensen. 

Sundhedsplatformen
Læs også
Undersøgelse blandt læger viser massiv utilfredshed med Sundhedsplatformen
Sundhedsplatformen
Læs også
Undersøgelse blandt læger viser massiv utilfredshed med Sundhedsplatformen

Han forklarer, at der oven på undersøgelsen vil blive sat ind på de områder, som sygehuspersonalet er mest utilfredse med.

- Vi skal have langt større fokus på, hvad der er behov for ude på afdelingerne, siger han.

Dårlig kommunikation om forbedringer

Undersøgelsen viser, at mange af de ansatte på sygehusene har foreslået ændringer til it-systemet inden for det seneste år. 

quote Jeg tror ikke, vi har været gode nok til det, altså det har været for tungt og omstændeligt

Leif Panduro Jensen, koncerndirektør, Region Sjælland.

Hele 43 procent af de ansatte på regionens sygehuse, der har svaret på undersøgelsen, har foreslået ændringer af Sundhedsplatformen. Men kun omkring halvdelen af dem er tilfredse med den tilbagemelding, de har fået på deres ændringsforslag.

Og den kritik tager koncerndirektøren til sig. 

- Jeg tror ikke, vi har været gode nok til det, altså det har været for tungt og omstændeligt, siger han.

- Der har ikke været nogen god kommunikation. 

Han fortæller, at der kan være blevet ændret ting i Sundhedsplatformen, så de fungerer bedre, men at læger, sygeplejersker og andet personale ikke har fået noget at vide om ændringerne. 

Sundhedsplatformen
Læs også
Sundhedsplatformen sættes under lup - nu skal tilfredsheden måles
Sundhedsplatformen
Læs også
Sundhedsplatformen sættes under lup - nu skal tilfredsheden måles

- Så det her med at komme helt ud til den enkelte og fortælle, hvilke forbedringer er der sket, og hvordan tager du dem i brug, det mangler vi at få en bedre kommunikation om, og det står også på arbejdslisten, siger Leif Panduro Jensen. 

I september svarede 19.584 ud af 49.681 adspurgte medarbejdere på tværs af Region Sjælland og Region Hovedstaden på tilfredshedsundersøgelsen.


Nyhedsoverblik