Der er stramme krav for, hvor meget udgifterne i kommunerne må stige. Kravene, som de står nu, får en stor del af landets kommuner til at forvente, at serviceniveauet vil falde i fremtiden.
Det viser en undersøgelse foretaget af fagforbundet FTF, der har spurgt landets kommunaldirektører om deres syn på fremtidens serviceniveau.
- Undersøgelsen viser, at det ser rigtigt dårligt ud med kvalitetssikringen, når vi kigger længere frem. Økonomien bliver stram med de nuværende rammer, siger formand for FTF Bente Sorgenfrey.
Serviceniveauet vil falde i 2018
Under de nuværende rammer skal den offentlige forbrugsvækst holdes på 0,3 procent om året. Der kommer dog fortsat flere børn og ældre, og derfor mener FTF, at der som minimum er brug for en vækst på 1,1 procent.
I fagforbundets undersøgelse svarer 69 procent af de adspurgte kommunaldirektører, at der i 2018 ikke er råderum for at hæve kvaliteten på serviceområdet.
Hver tredje kommunaldirektør svarer, at serviceniveauet vil falde i 2018 og 52 procent svarer, at serviceniveauet vil være faldet om fem år. Blot to og nul procent mener, at serviceniveauet vil være bedre henholdsvis næste år og om fem år.
- Det er afgørende for os, at der en ordentlig vækst, så vi kan håndtere det faktum, at der eksempelvis bliver flere ældre. Og samtidig sikre et minimum af kvalitet, så skal der mere vækst til, siger Bente Sorgenfrey.
FTF: Der er plads i økonomien
FTF mener, at der er plads i økonomien, da der faktisk nu er økonomisk fremgang og høj beskæftigelse.
- Vi har ikke de samme problemer med økonomien som tidligere. Der er vækst og folk trækker sig senere tilbage. Men man vil hellere prioritere skattelettelser, siger Bente Sorgenfrey, der håber på, at Dansk Folkeparti vil sætte regeringen under pres:
- Vi må læne os op af Dansk Folkeparti, der vil sikre en vækst på 0,8 procent. Så vi håber, at de vil gøre deres indflydelse gældende.