Kommuner risikerer ekstraregning ved udskydelse af nyt forældreintra

Sorø Kommune har valgt at udskyde implementeringen af it-systemet Aula, som skulle afløse Forældreintra. Foto: Morten Spuhr - TV2 ØST

Det kan blive dyrt for mindst fire kommuner, som udskyder implementering af Forældreintras afløser, Aula.

Fire kommuner har besluttet at vente med at tage it-systemet Aula i brug, skriver kommunen.dk.

Aula skal efter planen afløse Forældreintra i uge 43, men det har kommunerne Køge, Mariagerfjord, Sorø og Horsens udskudt.

Kommunernes it-fællesskab Kombit meldte fredag ud, at en kommune kan forvente ekstraudgifter på en kvart million, hvis den udskyder planerne.

Ekstaregning på en kvart million

Derfor besluttede både Langeland Kommune og Samsø kommune samme dag at overgå til Aula i uge 43.

- Vi har været voldsomt betænkelige, men vi lægger os fladt ned nu og rydder kalenderen, så vi bliver klar til uge 43. Og det handler om økonomi, fortæller forvaltningschef for børn, unge og kultur Helle Griebel Anesen til kommunen.dk.

Aula skal efter planen afløse Forældreintra i uge 43. Foto: TV ØST

Kombit oplyser, at den endelige ekstraomkostning for kommunerne i værste fald vil løbe op i de 250.000 kroner.

Det endelige beløb vil blandt andet afhænge af, hvor drypvis udrulningerne kommer, og hvor meget støtte kommunerne får brug for.

Blandt årsagerne til kommunernes bekymringer er utryghed og frygt for datasikkerhed.

Stevns skulle også have overvejelserne

I Horsens skyldes udskydelsen dog et hensyn til lærernes planlagte arbejdstid, skriver fyens.dk.

- Vi har valgt at tage hensyn til medarbejdernes i forvejen planlagte arbejdstid.

- Det kræver en del af medarbejderne at komme ind i et nyt system som Aula, og det mener vi ikke, at de har tid til i efteråret, da deres arbejdstid allerede er planlagt meget nøje, fortæller Kaspar Hro Kragh Jensen, som er projektleder for Aula i Horsens Kommune, til fyens.dk.

Horsens Kommune venter derfor til foråret med at implementere systemet.

Ifølge kommunen.dk skulle Varde, Faxe, Albertslund, Lolland, Faaborg-Midtfyn, Hobro og Stevns også have overvejelser om at udskyde Aula, men det er ikke bekræftet, skriver mediet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App