Kommuner og private skal være bedre til at genanvende affald

Regeringen kommer kort før valget med et sent affaldsudspil, som skal betyde mindre forbrænding af affald.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er ikke et udspil lige til skraldespanden. Men regeringen spiller nu ud med et udspil til en ny reform af affaldssektoren, som kommer så tæt på folketingsvalget, at reelle forhandlinger ikke kan nå at komme i gang.

Derfor erkender finansminister Kristian Jensen (V) også, at det mere er et signal, som regeringen vil sende med sit affaldsudspil.

quote Vi er nødt til at sende et signal nu, fordi ellers sker der nogle investeringer, som er tudetossede

Kristian Jensen (V), finansminister

Kort fortalt går det ud på, at Danmark skal blive bedre til at genanvende affald og sende mindre affald til forbrænding.

Danmark er et af de lande, som forbrænder mest affald. Det skal der laves om på, siger han. Det vil styrke den cirkulære økonomi.

- Vi er nødt til at sende et signal nu, fordi ellers sker der nogle investeringer, som er tudetossede, og som vil komme til at koste kommunerne og forbrugerne rigtig mange penge, hvis man ikke tænker sig om, siger Kristian Jensen.

Kommuner tvinges til at udbyde forbrændingsegnede affald

Hvis det står til regeringen, skal forbrændingsopgaven udbydes til det private, når kommunerne har indsamlet det affald fra borgerne, der er egnet til at blive brændt.

quote Der bliver skabt en konkurrence mellem de enkelte forbrændingsanlæg om at modtage affaldet

Lars Christian Lilleholt (V), energi-, forsynings- og klimaminister

Det giver god mening, mener energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

- Med vores forslag tvinger vi kommunerne til at udbyde det forbrændingsegnede affald.

- Der bliver skabt en konkurrence mellem de enkelte forbrændingsanlæg om at modtage affaldet, siger Lilleholt.

Samtidig skal det eksempelvis være muligt for borgerne at sælge en cykel til en jernhandler eller en sofa til en møbelforhandler.

Affaldsbil, skraldebil, forbrændingsanlæg
Læs også
3F om sjusk med affald:
Hård konkurrence presser skraldemændene
Affaldsbil, skraldebil, forbrændingsanlæg
Læs også
3F om sjusk med affald:
Hård konkurrence presser skraldemændene

Jakob Ellemann-Jensen: - Vi skal i højere grad genanvende

Det handler ikke kun om, at det skal være miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt. Det siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

quote Det handler om, at det er nødvendigt, fordi vi løber tør for de ting, vi har brug for, hvis vi ikke genanvender det i højere grad

Jakob Ellemann-Jensen (V), miljø- og fødevareminister

- Det handler om, at det er nødvendigt, fordi vi løber tør for de ting, vi har brug for, hvis vi ikke genanvender det i højere grad. Det med at brænde værdifulde ressourcer af er både uansvarligt og uanstændigt, siger Ellemann-Jensen.

Ifølge Finansministeriet er andelen af husholdningsaffald, der i dag indsamles i Danmark til genanvendelse, på cirka 48 procent.

Læs også
Find din kommune: Så meget affald er der samlet op fra naturen
Læs også
Find din kommune: Så meget affald er der samlet op fra naturen

EU-målsætningen er på 55 procent i 2025, 60 procent i 2030 og 65 procent i 2035.

Hvis Danmark skal gå fra 48 til 65 procent, betyder det ifølge Finansministeriet, at 700.000 ton husholdningsaffald skal genanvendes i stedet for at blive brændt. Det svarer til cirka 176.000 fulde skraldebiler.


Nyhedsoverblik