Socialt bedrageri: Kommuner kontrollerer borgere på sociale medier

Når kommunerne undersøger, om borgere får den ydelse, de berettiget til, foregår det i en juridisk gråzone. Det konkluderer en rapport fra Justitia.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Må en kommune tjekke en borgers Facebook-profil og bruge oplysninger imod vedkommende?

Det kan være en juridisk gråzone, når en kontrolmedarbejder fysisk observer en borgeres færden eller benytter sig af oplysninger fra fx sociale medier eller internetudbydere i jagten på socialt bedrageri.

Det viser en rapport fra tænketanken Justitia.

- Jeg sætter spørgsmålstegn ved det omfang, man som kommunal kontrolmedarbejder kan holde øje med borgerne, siger Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia, der står bag rapporten.

Læs også
Sygemeldte Joan solgte ting på Facebook: Nu stopper kommunen hendes ydelse
Læs også
Sygemeldte Joan solgte ting på Facebook: Nu stopper kommunen hendes ydelse

Kommuner i vores område har sparet 40 mio. kr.

En rundspørge blandt de 12 kommuner i TV ØST’s sendeområde viser, at socialt bedrageri er et stort problem. Alle kommuner på nær Stevns har de seneste år intensiveret jagten på borgere, der snyder med sociale ydelser og nedsat kontrolgrupper med fuldtidsmedarbejdere, der udelukkende holder øje med social snyd.

De senest opgjorte tal er fra 2017. Her vurderer 11 af kommunerne, at de sammenlagt har standset snyd for omkring 40 millioner kroner.

090727_Postkasser_mangler.jpg
Læs også
Kommuner afslører socialt bedrageri for millioner
090727_Postkasser_mangler.jpg
Læs også
Kommuner afslører socialt bedrageri for millioner

Sagerne i kontrolgruppen kommer typisk via Folkeregisteret med borgere som står som forsvundne, uden fast bopæl eller med ukendt adresse, interne henvendelser fra medarbejdere, anmeldelser fra borgere eller henvendelser fra andre offentlige myndigheder som fx SKAT, Udbetaling Danmark og Politiet.

Kontrolmedarbejdernes arbejde består i at tjekke op på, hvorvidt borgerne er berettiget til de ydelser, de modtager, og derfor benytter de sig også typisk af fysisk observation eller digital research på fx sociale medier.

quote Der bør være mere fokus på, hvilken opførsel kontrolmedarbejderne har på nettet

Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia

Men når kommunernes kontrolmedarbejdere undersøger borgerens oplysninger nærmere ved fysisk observation af borgerens færden, bopæl og bil eller benytter sig af sociale medier, så er der ifølge Justitia ofte tale om en juridisk gråzone.

- Imens det er meget begrænset, hvad man må, når det gælder fysisk observation, må man rigtig meget, når det gælder offentlige tilgængelige oplysninger på f.eks. sociale medier. Der er nærmest ingen grænser, så længe det bare er fagligt og relevant for sagen, siger Birgitte Arent Eiriksson fra Justitia.

Om rapporten fra Justitia

  • Justitia har stillet spørgsmål til en række kommuner vedrørende praksis for undersøgelse af socialt bedrageri, og hvordan kontrollen er organiseret i kommunen. 
     
  • I alt har 22 kommuner besvaret spørgsmål fra Justitia, men ikke alle kommuner har svaret på alle spørgsmål. 11 af kommunerne er på Sjælland.

Lovligt at tjekke åbne profiler på Facebook

Langt de fleste kommunale kontrolenheder anvender sociale medier til at undersøge borgerens forhold. Det viser Justitias rapport og den rundspørge, som TV ØST har foretaget.

Joan Hansen skaber stor debat
Læs også
Joan Hansens historie skaber heftig Facebook-debat
Joan Hansen skaber stor debat
Læs også
Joan Hansens historie skaber heftig Facebook-debat

Det er fuldt ud lovligt, når der er tale om åbne profiler, og indhentelsen af oplysninger er saglig og relevant for sagen. Ifølge Birgitte Arent Eiriksson fra Justitia, er der nærmest ingen grænser, så længe det bare er fagligt og relevant for sagen.

- Der er efter min opfattelse ingen tvivl om, at hvis en sagsbehandler sidder hver eneste dag og går ind på en borgers personprofil på sociale medier og løbende holder øje med, hvad borgeren laver, så kommer man i konflikt med retten til privatliv, siger vicedirektøren fra Justitia.

Derfor mener hun, at der bør gælde et såkaldt propotionalitetsprincip.

- Det offentlige må aldrig gå videre end det, der er helt nødvendigt. Ved ganske få klik kan man få langt flere oplysninger end man nogensinde kan få med fysiske observationer. Der bør være mere fokus på, hvilken opførsel kontrolmedarbejderne har på nettet.

Nogle kommuner udfører uanmeldte kontrolbesøg

Men også den fysiske kontrol af borgere har visse former for begrænsninger.

I Danmark har myndighederne i sociale sager ikke hjemmel i lovgivningen til at foretage systematisk overvågning af borgerne eller foretage husundersøgelser mod borgernes vilje. Der kan dog foretages andre former for overvågning, bl.a. ved enkeltstående og tilfældige fysiske observationer af borgeres færden, bopæl og bil.

Ifølge Justitia, er det dog meget vanskeligt for kontrolmedarbejderne at vurdere, hvornår fysiske observationer lovligt kan finde sted, og hvad observationerne må omfatte. Det betyder, at der i dag foretages observationer, som ikke er lovlige, konkluderer rapporten.

Lovgivningen indeholder ikke mulighed for husundersøgelser, men i nogle kommuner forsøger kontrolmedarbejdere at få borgerne til at give samtykke til uanmeldte kontrolbesøg med undersøgelser af hjemmet.


Nyhedsoverblik