Kommuner får mulighed for at fjerne bjørneklo på privat ejendom for ejers regning

En ny lov giver nu kommunerne mulighed for at fjerne den invasive og for mennesker farlige bjørneklo på privat ejendom - for ejerens regning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bjørneklo bliver op til fem meter høje og spreder sig med lynets hast. Det ved Hanne Stephensen alt om.

Fra en forladt nabogrund til familiens sommerhus i Grevinge i Odsherred breder det, som Hanne Stephensen kalder en skov af bjørneklo sig hvert år til familiens have.

Bjørneklo 

  • Kom til Danmark som prydplante i 1860’erne
  • Sætter i gennemsnit 20.000 frø pr. plante
  • Betragtes som invasiv
  • Udkonkurrerer andre planter, da den tager op til 80 procent af sollyset.
  • Saften er giftig og gør hud lysfølsom i op til flere år efter kontakt. Der vil opstå smertefulde forbrændinger ved sollys. 
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet. 

- Da vi flyttede ind for ni år siden, kunne vi jo ikke se nogen, for så havde vi reageret med det samme, siger Hanne Stephensen til TV ØST

Hun har løbende været i kontakt med kommunen for at få deres hjælp, men begge parter har måttet se magtesløst til indtil nu.

For ejers regning

Odsherred Kommune har ligesom andre kommuner kun mulighed for at give påbud til private ejere, hvis de ikke fjerner bjørnekloen på deres ejendom. Et påbud, der efterfølges af en politianmeldelse og bøde, hvis det ikke bliver fulgt.

Med en ny lov vedtaget i Folketinget får kommunerne nu et nyt våben mod den invasive plante, hvis den vokser på privat grund og ejeren ser passivt til.

- Det skal hjælpe i de situationer, hvor man giver et påbud om at fjerne bjørnekloen, uden der er nogen reaktion fra grundejeren. Så kan man gå ind og sige, at gør du det ikke inden en bestemt dato, så kommer vi altså og gør det på din regning, siger Pia Adelsteen (DF), MF, formand for miljø- og fødevareudvalget til TV ØST.  

Den nye lov er kommet til på baggrund af en forsøgsperiode i Vesthimmerlands Kommune, hvor værktøjet har vist sig at være effektivt.  

Èn plante sætter 20.000 frø

Bjørnekloen kom oprindeligt til Danmark som en prydplante i 1860’erne, men har senere vist sig at være ganske aggressiv over for de øvrige planter, der vokser i Danmark. Derfor betragtes den i dag som invasiv og flere kommuner har en indsatsplan mod bjørnekloen.

Men den er ikke kun farlig over for andre planter. Det kan have store konsekvenser, hvis man rører ved planten. Derfor håber Hanne Stephensen, at kommunen vil bruge den nye lov, så hendes nabogrund kan blive ryddet for bjørneklo.

- Vi er jo dybt bekymrede, for mit barnebarn sidder i kørestol. Det vil sige, hun ikke kan gå rundt, men når hun er her, kravler hun rundt. Vi kan ikke forklare hende, at blomsterne er giftige, så hun ikke må røre dem. Og rører hun dem, risikerer vi, at hun slår ud, siger sommerhusejeren.

Den nye lov træder i kraft 1. juli.


Nyhedsoverblik