To kommuner får millionstøtte til syge og udsatte borgere

Slagelse og Stevns kommuner får millionstøtte af Sundheds- og Ældreministeriet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Slagelse og Stevns modtager tilsammen knap seks millioner kroner.

Pengene kommer fra en særlig pulje i Sundheds- og Ældreministeriet, der er øremærket til at løfte den kommunale indsats i forhold til ældre patienter, patienter med kroniske sygdomme og mennesker med psykiske lidelser.

I Stevns skal pengene gå til et projekt, der skal skabe en ny tilgang til udsatte borgere med kronisk sygdom, mens det i Slagelse skal gå til borgere med psykiske lidelser.

Kommunerne har en vigtig opgave

I alt bliver godt 50 millioner kroner fordelt ud til 12 kommuner rundt om i landet.

- Mange borgere med kroniske eller psykiske lidelser og svækkede ældre med komplicerede sygdomsforløb oplever at have mange indlæggelser og genindlæggelser. Nogle af dem kan vi forebygge, hvis de nære sundhedstilbud fungerer tilstrækkeligt godt. Dér har kommunerne en vigtig opgave i at sikre, at de fornødne tilbud er der – og at de er i orden, siger Ellen Trane Nørby.

- Derfor er det vigtigt, at vi med puljen er med til at udvikle og styrke de kommunale sundhedsindsatser, så borgerne kan få et godt og sammenhængende forløb tæt på eget hjem.

Projekterne:

Slagelse: ”Styrket indsats for borgere med psykiske lidelser i Slagelse Kommune”
Tildeles: 3.200.431,00

Stevns: ”Ny tilgang til udsatte borgere med kronisk sygdom”
Tildeles: 2.697.096,20

Nyhedsoverblik