Kommune vil kæmpe for z i bynavne

Lolland Kommune går nu ind i kampen for at få bogstavet z tilbage i de lollandske byer Kramnitse, Kuditse og Tillitse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politikerne i Lolland Kommune støtter nu borgerne i Kramnitse, Kuditse og Tillitse, der kæmper for at få ændret deres bynavne, så de fremover officielt staves med z – som det også var tilfældet i historisk tid.

Beslutningen blev truffet på et byrådsmøde torsdag aften.

- Vi støtter gerne dette forslag. Vi vil gerne understøtte, når lokale borgere og grupper går ind i deres område. Og så passer man bedre på sit område, siger Henrik Høegh (V) til TV ØST.

Læs også
Kramnitse eller Kramnitze? Torsdag skal byråd stemme om navneændring
Læs også
Kramnitse eller Kramnitze? Torsdag skal byråd stemme om navneændring

Beslutningen ligger os udvalg

Politikerne kan ikke selv træffe beslutningen, men vil nu sende deres anbefaling videre til Stednavneudvalget, der som den eneste myndighed i Danmark kan træffe beslutningen.

Men selvom der ikke ligger formel magt bag ansøgningen, så er der alligevel stor glæde over støtten i lokalområdet.

Det siger Lena Liebst Hansen, der er en af de borgere, der har arbejdet hårdt for et navneskifte.

- Jeg er rigtig glad, og glæder mig til at komme tilbage og fortælle beboerforeningerne, at vores politikere bakker op om vores idé. Og jeg glæder mig til, at Stednavneudvalget forhåbentlig kommer med et z til os, siger hun.


Nyhedsoverblik