Kommune smækkede kassen i for Næstved Boldklub - nu åbner de den igen

Uroen omkring Næstved Boldklub fik tidligere Næstved Kommune til at true med at stoppe støtten. Nu har de dog indgået en ny aftale.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fremover kan Næstved Boldklub se frem til at få 675.000 kroner årligt til markedsføring.

Det har et enigt Kultur- og Demokratiudvalg besluttet, efter de havde punktet på dagsordenen mandag eftermiddag.

naestved_fodbold.jpg
Læs også
Kommune lukker pengekassen for Næstved Boldklub efter uro - vil have flere lokale spillere på holdet
naestved_fodbold.jpg
Læs også
Kommune lukker pengekassen for Næstved Boldklub efter uro - vil have flere lokale spillere på holdet

Her vedtog politikerne en ny markedsføringsaftale mellem boldklubben og Næstved Kommune, der gælder for de næste tre år.

Og udvalgets formand, Linda Frederiksen (S), er meget tilfreds med den nye aftale.

quote Det er rigtig dejligt, og det lyder som noget, vi gerne vil støtte op om. Og jeg er glad for, det var et samlet udvalg, der sagde ja

Linda Frederiksen (S), formand for Kultur- og Demokratiudvalget i Næstved Kommune

- Jeg synes, det er rigtig godt. Det er godt, at den ene ejer, direktøren og de andre var forbi og fortælle om alt det, de har gang i. Det gjorde bare, at hele udvalget var rolige på, at man har godt gang i noget talentarbejde. Og man har en målsætning på lang sigt, der hedder, at man selv skal drive sine spillere frem. Men lige nu er man nødt til at købe nogle udefra, indtil man har gjort talentet klar, siger hun.

- Det er rigtig dejligt, og det lyder som noget, vi gerne vil støtte op om. Og jeg er glad for, det var et samlet udvalg, der sagde ja, tilføjer hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Linda Frederiksen (S) er meget tilfreds med den nye aftale med Næstved Boldklub.
Linda Frederiksen (S) er meget tilfreds med den nye aftale med Næstved Boldklub. Foto: Arkivfoto - TV2 ØST

Ansøgte om 900.000 kroner i årlig støtte

Næstved Boldklub havde ansøgt om en årlig støtte på 900.000 kroner. Men i midten af august varslede kommunen, at klubben ikke skulle forvente at få nogle penge overhovedet.

Årsagen var, at der var en masse uro omkring klubben henover sommeren. Blandt andet efter at træner Per V. Hansen Dos Santos stoppede efter blot to kampe i sæsonens 1. division.

Næstved Boldklub
Læs også
Ekspert kritiserer kommune for at smække pengekassen i: - Det er fuldstændig åndssvagt
Næstved Boldklub
Læs også
Ekspert kritiserer kommune for at smække pengekassen i: - Det er fuldstændig åndssvagt

Samtidig frygtede politikerne, at der ville være en for stor udskiftning af de lokale spillere. Her var en del  af holdet nemlig blevet udskiftet forinden med udenlandske spillere.

Den nye aftale betyder nu ikke, at kommunen kan stille krav til Næstved Boldklub. Men de kan trække støtten, hvis de ikke føler, at de ikke får nok positivt ud af samarbejdet, som det var tilfældet tidligere i august.

quote Om de (spillerne, red.) kommer fra udlandet eller fra alle mulige andre steder i Danmark, har måske ikke så stor betydning. For os er det vigtigt, at fremtiden bygger på, at man arbejder med de lokale talenter

Linda Frederiksen (S), formand for Kultur- og Demokratiudvalget i Næstved Kommune

- Det her er en markedsføringsaftale, hvor man vurderer, hvor meget brandingværdi giver fodboldklubben os. Men man kan selvfølgelig sige, ”Den giver os kun negativ omtale, så det er ikke nogen fordel som kommune at bakke op om det”. Det var måske noget af det, man var nervøs for (tilbage i august, red.), forklarer Linda Frederiksen.

Men efter dagens møde føler politikerne sig mere trygge ved at støtte klubben og dens tyske ejere.

- De sidste udmeldinger, vi har fået så sent som på mødet i dag, så er vi trygge ved, at det er den rigtige vej. Og ja, der er nogle udenlandske spillere nu, men jeg tror, det er fem ud af 15 på kontrakt. Om de kommer fra udlandet eller fra alle mulige andre steder i Danmark, har måske ikke så stor betydning. For os er det vigtigt, at fremtiden bygger på, at man arbejder med de lokale talenter, siger hun.

Den nye aftale gælder fra 1. juli 2019 frem til 30. juni 2022.


Nyhedsoverblik