Kommune kan være på vej mod totalt rygeforbud

Arkivfoto.

Politikerne i Slagelse Kommune overvejer at forbyde de ansatte at ryge i arbejdstiden.

Et forbud mod at ryge i arbejdstiden – også udenfor selve arbejdspladsens grund - kan være på vej for de ansatte i Slagelse Kommune.

Politikerne i Økonomiudvalget skal nemlig drøfte spørgsmålet på et møde mandag. Det skriver Sjællandske.

Dermed kan Slagelse kommune være på vej til at følge efter en række andre kommuner i vores område, hvor man har forbudt de ansatte at ryge, mens de er på job. I nabokommunen Sorø har det været gældende politik siden 2013.

Spørgsmålet har tidligere været drøftet i Børne og unge-udvalget samt i seniorudvalget, hvor både ansatte og brugerrepræsentanter har måttet komme med deres holdning til spørgsmålet.

Det fremgår ikke af forslaget, hvad sanktionerne vil være for ansatte, der trodser forbuddet og alligevel vil ryge i arbejdstiden.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App