Kommune giver æbletræer væk helt gratis - du kan også få et

Guldborgsund Kommune forsøger at finde de mest oplagte steder til at plante 33 Guldborgæbletræer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Har du lidt kærlighed til overs? Så har du måske lyst til at give et lille nyt træ en god opvækst?

Sådan spørger Guldborgsund Kommune på sin Facebookside.

Kommunen forsøger nemlig at finde de mest oplagte steder til at plante 33 Guldborgæbletræer, som lige nu står sammen i en lille lund i Guldborghave i Guldborg.

quote På den måde kan vi få rigtigt mange træer i kommunen, når vi deles om ansvaret

Guldborgsund Kommune

Derfor spørger kommunen sine borgere til råds i håbet om at finde den perfekte plads til træet. Det kræver dog, at man passer og plejer træet.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Guldborgsund Kommune

- Når man adopterer et træ, siger man ja til at passe godt på træet i tre til fem år, skriver Guldborgsund Kommune på sin Facebookside.

- Det betyder, at man skal vande det og fjerne ukrudt omkring træet, indtil det er stærkt nok til at stå på egne ben. Til gengæld er det os, der køber træet, planter det og står for al fremtidig beskæring.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Guldborgsund Kommune

- På den måde kan vi få rigtigt mange træer i kommunen, når vi deles om ansvaret, tilføjer kommunen.

Det er ikke første gang, at Guldborgsund Kommune giver træer gratis væk. Sidste år fik 47 træer et nyt hjem på den måde.

Artiklen fortsætter under opslaget fra Facebook.

Uddeler redekasser til fugleelskere

Det er ikke kun Guldborgsund Kommune, som giver sine borgere et særligt tilbud indenfor naturens verden.

I Slagelse Kommune sørger man frem til den 15. februar borgere, som vil have sat en redekasse til blandt andet slørugler op i deres baghave.

quote Hvis du er interesseret i at have en rovfugl boende, så er det nu, du skal melde dig

Slagelse Kommune

- I sidste uge satte vi de første af 55 redekasser op til slørugler, natugler og tårnfalke. 30 af dem vil vi gerne have op at hænge hos private. Så hvis du er interesseret i at have en rovfugl boende, så er det nu, du skal melde dig.

- Vi har allerede fået mange henvendelser, så vi kan ikke love, at der er en til dig også. Vi vælger de bedst egnede steder, skriver Slagelse Kommune på sin Facebookside.

Læs også
Vil du adoptere en slørugle?
Læs også
Vil du adoptere en slørugle?

Opsætningen af de mange redekasser sker i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening, som har indgået en aftale med kommunens Entreprenørservice om at hjælpe tre ugle- og rovfuglearter.

Slagelse Kommune leder lige nu efter borgere, der har store træer i baghaven.

Nyhedsoverblik