Kommune: Giftudslip er ikke længere farligt

Situationen omkring giftudslippet i Slagelse er nu stort set overstået, Holder man sig udenfor afspærringerne er der ikke fare på færde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Borgerne i Slagelse Kommune skal ikke være nervøse over hændelsen i Slagelse Svømmehal tirsdag morgen. Der er styr på situationen i svømmehallen, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Svovlsyge og klor blev ved et uheld blandet i svømmehallen, og der blev udgiklet giftige gasser i svømmehallen. 

De 17 personer, der opholdt sig i svømmehallen, er siden alle blevet undersøgt på Slagelse Sygehus. Flere har åndedræltsbesvær, men ingen skulle være kommet alvorligt til skade.

Gå ikke ind i afspærrede områder

Svømmehallen er fortsat lukket, og borgerne skal holde sig udenfor de afspærrede områder omkring den.

Gør man det, så er der dog ingen fare ved at opholde sig omkring svømmehallen. oplyser kommunen. Der er samtidig fri adgang til eksempelvis Antvorskov plejecenter, Antvorskovhallen og Antvorskov Skole. 

Der foregår stadig en kemisk reaktion i de sammenblandede væsker. Når den er afsluttet, skal væskerne pumpes ud og transporteres væk. Herefter kan svømmehallen blive rengjort, og den kan åbne igen.

Det er stadig uvist, hvornår svømmehallen kan åbne igen, og hvor længe afspærringen omkring svømmehallen fortsætter. 


Nyhedsoverblik