Hjemmelavet kæmpepincet: Kommune går til kamp mod aggressiv plante

Kæmpepincetten er det nye våben mod den aggressive pindsvineknop. Foto: Jan Vinholdt

Næstved Kommune har i årevis forsøgt at få bugt med Grenet Pindsvineknop. Nu prøver kommunen med hjemmelavet maskine.

Ved første øjekast ånder alt af fred og idyl ved Saltø Å i Næstved.

Førhen kunne det tage flere måneder, men nu kan det gøres på et tre-fire uger

Tonny Larsen

Men under overfladen lurer en aggresiv plante, der skader dyre- og plantelivet i åen. 

Det er er tale om planten pindsvineknop. En plante, der gennem de seneste 10 år har vokset sig større og større. 

- Når der står rigtig mange af dem, så skygger de, så der ikke er plads til andre planter, som får ikke lys nok til at kunne gro. Det er ikke særlig godt hverken for insektlivet i vandet eller for fiskene, fortæller biolog i Næstved Kommune Palle Myssen. 

Pincetten er halvanden meter lang og har vist at være yderst effektiv Foto: Jan Vinholdt - TV2 ØST

Slut med håndkraft

Hidtil har åmændene i Næstved Kommune bekæmpet planten med le og håndkraft. Men nu har natursoldaterne fået et nyt våben til opgaven. 

I årevis har åmændene i Næstved Kommune kæmpet med en aggresiv plante, der kvæler sine omgivelser i åerne. Foto: Næstved kommune

Kommunale medarbejdere har bygget en halvanden meter lang grødepincet, der er langt mere effektiv og tidssparende.

Nu kan åmændene få fat helt nede ved plantens rødder, og dermed undgå, at planten blomstrer op igen. 

- Førhen kunne det tage flere måneder, men nu kan det gøres på et tre-fire uger, siger Tonny Larsen, der arbejder som åmand i Næstved Kommune

Første af sin slags øst for storebælt

Kæmpepincetten blev bygget på en enkelt dag, og er den første af sin slags øst for Storebælt.

Aarhus Kommune var først med idéen, og ud fra et tilsendt billede af deres kæmpepincet, har Næstved Kommune bygget deres egen model.

- Fordelen ved dette nye våben er, at her fjerner vi hele planten med rødder, så den ikke har mulighed for at genskyde og fylde vandløbet op igen, siger Palle P. Myssen.

- Metoden betyder, at sten og grus forbliver på vandløbsbunden og kun sand og slam følger med rødderne op på land. Det betyder, at fiskene og vandløbsdyr, der lever og yngler på bunder af åerne, bliver forstyrret så lidt som muligt, siger han.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App