Kommune fjernede opslag om demonstration – nu skal minister tage stilling til sagen

Lokal folketingspolitiker har stillet spørgsmål til indenrigsministeren, efter Sorø Kommune fjernede opslag om demonstration i institutioner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Forældre i Sorø hængte flyers om en demonstration for bedre normering op i deres børns institutioner. Men det måtte de ikke.

Ledelsen fjernede opslagene, fordi kommunaldirektøren mente, det kunne få pædagogerne til at føle sig klemt, og at det var en kritik af byrådet i Sorø.

Demonstranter Sorø
Læs også
Forældre til kamp for deres børn: Kommunen vil lukke munden på os
Demonstranter Sorø
Læs også
Forældre til kamp for deres børn: Kommunen vil lukke munden på os

Nu har det lokale folketingsmedlem Eva Flyvholm (EL) sendt et spørgsmål til økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) for at få svar på, om det er i orden, at Sorø Kommune fik fjernet alle opslagene om demonstrationen for minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver i kommunen.

quote Det duer altså ikke i forhold til ytringsfriheden, at man sidder nede på kommunen og sorterer i, hvad for nogle budskaber, man godt kan lide

Eva Flyvholm (EL)

EL-politiker: - En meget mærkelig tilgang

Eva Flyvholm, der selv har et barn i en vuggestue i Sorø, kan ikke forstå, hvorfor kommunen besluttede, at flyers om weekendens demonstration, skulle fjernes fra opslagstavler i kommunens institutioner.

- Det er en meget mærkelig tilgang. De burde lytte og imødekomme den bekymring i stedet for bare at prøve at lukke munden på folk, siger hun til TV2 ØST.

- Det duer altså ikke i forhold til ytringsfriheden, at man sidder nede på kommunen og sorterer i, hvad for nogle budskaber, man godt kan lide, og hvad for nogle budskaber, man ikke kan lide, siger Eva Flyvholm.

Artiklen fortsætter under videoen.

Se vidoen fra Næstved, hvor forældre, unge og børn også var på gaden for at demonstrere.

Hun mener, at sagen i Sorø er principiel, og derfor vil hun have indenrigsministeren til at tage stilling til den.  

- Jeg er bekymret for, at det ikke holder i forhold til den ytringsfrihed, forældrene har, siger hun.

- Det er meget vigtigt, at vi har muligheden for at diskutere det, når vi ser ting, som kunne være bedre for vores børn og for os alle sammen. Vi skal have mulighed for at have en demokratisk og åben diskussion, siger Eva Flyvholm.

Flyers blev fjernet for pædagogernes skyld

Efter kritik fra flere forældre fortalte Søren Kjær, der er kommunaldirektør i Sorø, til TV2 ØST, at det var vigtigt for ham at beskytte de ansatte i institutionerne.

Maria Neslo Christiansen fra Kalundborg
Læs også
Forældre ruster sig til kamp for minimumsnormeringer
Maria Neslo Christiansen fra Kalundborg
Læs også
Forældre ruster sig til kamp for minimumsnormeringer

- Der har været en debat omkring normeringerne i daginstitutionerne i Sorø Kommune det seneste halve år, så det er et politisk budskab, når der står ”stop nedskæringerne”. Og det er en debat, hvor pædagogerne meget kan komme til at føle sig klemt, fordi det ikke er dem, men politikerne som har truffet de beslutninger, der er omkring normeringen. Jeg er optaget af, at pædagogerne skal have et godt arbejdsmiljø og ikke skal møde kritik, sagde kommunaldirektøren.

Artiklen fortsætter under billedet.

Også i Næstved blev der demonstreret for at få minimumsnomeringer i institutionerne.
Også i Næstved blev der demonstreret for at få minimumsnomeringer i institutionerne.

Men den udtalelse undrer Eva Flyvholm.

- Jeg undrer mig over, at det er den argumentation, han bruger, fordi pædagogernes egen fagforening har jo været ude at pege på, at det ville være godt at få minimumsnormeringer. Det her er selvfølgelig ikke en kritik af pædagogerne, tværtimod, siger hun.

- Pædagogerne gør et kæmpe arbejde, vi kunne bare godt kunne tænke os, at de fik nogle flere kollegaer. Og det er jo et politisk ansvar at sikre, siger Eva Flyvholm.  

Enige parter: Partipolitiske budskaber hører ikke hjemme i institutionerne

Kommunaldirektør Søren Kjær mener, at budskabet på opslagene om at stoppe nedskæringer er politisk, og at det derfor ikke hører hjemme i kommunens institutioner.

Artiklen fortsætter under boksen.

Læs spørgsmålet til ministeren her:

Mener ministeren det er i overensstemmelse med gældende regler og praksisser og hensynet til ytringsfriheden, når en kommunaldirektør beordrer opslag for en bred demonstration for nationale minimumsnormeringer fjernet fra alle kommunens institutioner, med den begrundelse, at det er en kritik af de politiske rammer, som byrådet har vedtaget, og at han ikke mener, at forældre der henter og bringer skal mødes med opfordring til demonstration?

Eva Flyvholm er enig i, at opslag fra politiske partier ikke hører hjemme i børnehaver og vuggestuer, men hun mener, at flyeren om demonstrationen er så bredt politisk funderet, at det godt må hænge i en kommunal institution.

- Det her er en meget, meget bred demonstration, der er organiseret af forældre i lokalområdet og handler om bedre forhold for vores børn, siger hun.

- Det burde ikke kunne støde nogen. Tværtimod er det i alle forældres og pædagogers interesse, at der bliver gjort noget for at løfte børneområdet, siger politikeren.   

Eva Flyvholm kan forvente at få svar fra Økonomi- og indenrigsministeren inden for 30 dage. 


Nyhedsoverblik