Krigere og soldater har der været mange af i Lundby her i weekenden.
Her hylder de nemlig folkehelten Svend Gønge og den tid, han levede i.
Svend Gønge bliver hyldet hvert år, og det er 12. gang i år. Det første Gøngemarked blev afholdt i 2008 ved Medborgerhuset nær Lundby Station.
Her er noget for alle sanser og alle aldre og besøgende kan vandre rundt til forskellige boder og nyde musik, sang, dans og optræden.
Ud over en god svingom kan man også få sig en slåskamp eller lære at mestre et godt gammeldags håndværk.
Gøngemarkedet afholdes lørdag-søndag i denne weekend klokken 10-17. Begge dage er skudt igang med et optog fra biblioteket gennem byen med musik i spidsen efterfulgt af mange gænger i dragt.