Mistænkt for en stribe Fakta-indbrud: Kørte fra politiet i høj fart og blev slynget ud af bilen

Efter tre indbrud i Fakta-butikker stødte politiet på to mistænkte ved Fakta i Tølløse. De mistænkte stak af fra politiet i bil – og forulykkede.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To mænd på 26 og 36 år er blevet anholdt efter en kort biljagt i Tølløse natten til torsdag.

Mændene er mistænkt for at stå bag tre indbrud i Fakta-butikker flere steder på Sjælland i nat.

Det oplyser kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

.
Læs også
Efter lang biljagt på Sjælland: Politiet søger helt særligt vidne
.
Læs også
Efter lang biljagt på Sjælland: Politiet søger helt særligt vidne

Kort før klokken 1 fik politiet en henvendelse fra et alarmselskab om, at tyverialarmen var gået hos Fakta i Lejre, og at der tidligere på natten havde været indbrud i en Fakta i Sorø. Et kvarter senere kom næste anmeldelse om et indbrud i Fakta i Hvalsø, hvor der var stjålet mønter fra det sikre betalingssystem i området ved kassen.

quote Så var vi jo lidt konstruktive, synes vi selv, og tænkte, at nu havde vi tre indbrud inden for kort tid – hvad bliver det næste?

Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder, Midt- og Vestsjællands Politi

- Så var vi jo lidt konstruktive, synes vi selv, og tænkte, at nu havde vi tre indbrud inden for kort tid – hvad bliver det næste? Fortsætter de striben af indbrud i Fakta-butikker? Det var vores tanke, siger kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

- Derfor sendte vi patruljer til nærliggende Fakta-butikker, som ikke havde haft besøg endnu. Og det viste sig at være en god beslutning.

Kørte galt i skarpt sving

Ved Fakta i Tølløse traf en patrulje en bil, der holdt parkeret tæt ved butikkens indgang og to mænd, der stod foran indgangspartiet, som de angiveligt var i gang med at bryde op.

- Da de opdagede patruljebilen, fik de travlt med at løbe ind i bilen, og så gik jagten. De kørte hurtigt væk derfra, og politiet fulgte efter dem, siger Martin Bjerregaard.

Artiklen fortsætter under billedet...

Det var denne Fakta i Tølløse, som de mistænkte mænd flygtede fra.
Det var denne Fakta i Tølløse, som de mistænkte mænd flygtede fra. Foto: Google Street View

Men de to formodede indbrudstyve nåede ikke særligt langt. Politiet fandt kort efter mændenes flugt deres bil forulykket i en skarp vejkurve på Kvarmløsevej ved jernbanen. Bilen lå på siden, og under bilen lå den 36-årige mand fra København S delvist fastklemt, efter han var blevet slynget ud af bilen.

Politi ved guldborgsundtunnelen
Læs også
Med politiet på farlig strækning: - Der er betonvægge til begge sider, hvor der er kontant afregning
Politi ved guldborgsundtunnelen
Læs også
Med politiet på farlig strækning: - Der er betonvægge til begge sider, hvor der er kontant afregning

Politiet frigjorde manden ved at vælte bilen tilbage på sine hjul. Den 26-årige mand sad i bilen. Ingen af de to var kommet alvorligt til skade.

- Føreren blev bragt til Holbæk Sygehus, og han var mistænkt for at være spirituspåvirket. Derfor fik han taget blodprøver til undersøgelse for alkohol og narko. Der var jo en læge lige i nærheden alligevel på sygehuset, siger Martin Bjerregaard.

Kørte i stjålen bil

Den 36-årige mand havde heller ikke noget kørekort, og bilen viste sig at være stjålet ved et indbrud i et hjem i Hillerød for 14 dage siden, og i den fandt politiet indbrudsværktøj, mønter og nogle rammer øl.

Bilen var udstyret med stjålne nummerplader.

Politi
Læs også
Politiet jagtede bilist: Patruljebilen endte i grøften
Politi
Læs også
Politiet jagtede bilist: Patruljebilen endte i grøften
Opdatering
Clock27. dec 2018, kl. 15:50
De to anholdte er blevet løsladt igen efter et grundlovsforhør ved Retten i Roskilde tidligere i dag, da dommeren fandt ikke, at der var ført bevis for, at de kunne varetægtsfængsles. De er dog fortsat sigtede.

 


Nyhedsoverblik