Køreskoler lider under stigende vejvrede - elever bliver påkørt bagfra

Verbale trusler og påkørsler er et stigende problem blandt landets køreskoler, lyder det fra Dansk Kørelærer-Union.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De fleste trafikanter har mødt en bil med skiltet skolevogn eller køreskole påklistret på siden af bilen eller på taget.

Skiltet signalerer, at man skal passe på de nye bilister i trafikken. Men landets køreskoler oplever i stigende grad at blive udsat for truende og aggressiv adfærd fra medtrafikanterne, oplyser Dansk Kørelærer-Union.

- Elever og køreskolelærere oplever i høj grad vejvrede, når de kører ude i trafikken i køreskolebilerne. Selv om der højt og tydeligt står køreskole på bilerne, så får eleverne horn, løftede fingre, og vi har endda eksempler på verbale trusler, siger René Arnt, landsformand i Dansk Kørelærer-Union.

quote Vi er fuldstændig uforstående overfor, hvorfor andre bilister opfører sig sådan, for vi har alle selv været elever og siddet i samme situation

René Arnt, landsformand i Dansk Kørelærer-Union

- Vi er fuldstændig uforstående overfor, hvorfor andre bilister opfører sig sådan, for vi har alle selv været elever og siddet i samme situation, tilføjer han.

- Vi oplever også i stigende omfang at blive påkørt bagfra. Det sker, fordi en elev måske går i stå, har svært ved at finde koblingspunktet, og bagved holder en bilist, der har travlt og sidder og tjekker sin mobil og ikke holder afstand, som personen bør, siger René Arnt.

Parkeringsvagt
Læs også
Tonen er blevet grovere:
Det er en uacceptabel udvikling, mener fagforening
Parkeringsvagt
Læs også
Tonen er blevet grovere:
Det er en uacceptabel udvikling, mener fagforening

En undersøgelse foretaget af DTU og Rådet for Sikker Trafik viser, at vejvrede er et stigende problem. En fjerdedel af bilisterne her i regionen har blandt andet råbt af eller givet fingeren til en anden bilist, og hver tredje her i regionen har været udsat for vejvrede.

Forskrækkelse resulterer i vejvrede

Ifølge undersøgelsen er der ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor nogle trafikanter reagerer med vejvrede i trafikken.

Men når man spørger de personer, der siger, at de har udøvet vejvrede, så svarer 57 procent, at det var fordi, de blev forskrækket over en anden trafikants adfærd. 

GODE RÅD - SÅDAN HÅNDTERER DU DIN VEJVREDE:

  • Bevar roen, selv om du bliver forskrækket over en anden trafikants adfærd.
     
  • Husk på, at den anden trafikant næppe ville genere dig.
     
  • Alle kan lave en fejl, og det hjælper ikke at blive vred.


Kilde: Rådet for Sikker Trafik

Det helt store problemer ved vejvrede er dog ifølge Rådet for Sikker Trafik, at vreden øger risikoen for trafikulykker. Undersøgelser viser nemlig, at bilister, der udviser vejvrede, har større chance for at blive involveret i trafikulykker end andre bilister.

- Der er ingen tålmodighed overfor andre

Hos Dansk Kørelærer-Union vurderer René Arnt, at den stigende vejvrede er en afspejling af det samfund, vi lever i.

quote Vi bliver mere og mere egoistiske, og alle andre end os selv er i vejen

René Arnt, landsformand i Dansk Kørelærer-Union

- Vi bliver mere og mere egoistiske, og alle andre end os selv er i vejen. Der er ingen tålmodighed overfor andre, vi har en stresset hverdag, hvor ungerne skal hentes og køres til fodbold, og alt drejer sig om mig, mig, mig. En specialtransportchauffør kører jo ikke rundt for at genere andre, han passer sit arbejde, men der er en ringe forståelse for den slags ting, siger René Arnt.

Callcenter medarbejder
Læs også
Hård og grov tone en del af jobbet:
- Hvorfor skal vi behandles på den måde?
Callcenter medarbejder
Læs også
Hård og grov tone en del af jobbet:
- Hvorfor skal vi behandles på den måde?

Derfor er vejvrede og god tone i trafikken blevet en del af undervisningen hos landets køreskoler.

- Vi forsøger at fortælle eleverne, hvorfor man skal undgå at give horn og finger, og vi siger til eleverne, at når de kommer ud i trafikken, skal de huske, hvordan det var at være nybegynder. På den måde kan vi håbe, at der er en ny generation bilister på vej, der tager mere hensyn, siger René Arnt.


Nyhedsoverblik