Kør af sted i god tid – vejarbejde giver kø på Storebæltsbroen

Et vejarbejde på Storebæltsbroen betyder, at der er risiko for kødannelse på broen mellem Fyn og Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På Storebæltsbroens lavbro i retning mod Sjælland er højre spor spærret på grund af vejarbejde. Det oplyser Sund og Bælt.

Det betyder, at man ikke må køre mere end 80 kilometer i timen på broen på dette sted.

Flixbus
Læs også
Ny busrute kan være en fordel for DSB, mener ekspert
Flixbus
Læs også
Ny busrute kan være en fordel for DSB, mener ekspert

På højbroen, ligeledes i retning mod Sjælland, er højre spor også spærret på grund af vejarbejde. Her er der en hastighedsbegrænsning på 50 kilometer i timen.

Sund og Bælt advarer derfor om kødannelse på Østbroen i retning mod Sjælland, og Vejdirektoratet melder om tæt trafik på broen.

Uheld lukkede broen

Vejarbejdet er ikke den eneste grund til, at bilerne kører tæt på Storebæltsbroen mandag formiddag.

Klokken 09.49 fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en melding om et mindre trafikuheld på broen i østgående retning.

Skypumpe, Lolland
Læs også
Tordenbyger dannede skypumper over Lolland
Skypumpe, Lolland
Læs også
Tordenbyger dannede skypumper over Lolland

Her var to biler stødt sammen på højbroen, og oprydningen efter dette uheld betød, at begge spor i retning mod Sjælland måtte lukkes kortvarigt.

Politiets vagtchef oplyser, at ingen personer kom til skade ved uheldet.


Nyhedsoverblik