Forsker: Kønsopdelte erhvervsuddannelser rammer konkurrenceevnen

Erhvervsuddannelser er delt op i mande- og kvindefag. Det kan mindske både konkurrenceevnen og andelen af kvalificeret arbejdskraft i det offentlige.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at de danske erhvervsuddannelser fortsat er delt op i kvinde- og mandefag.

I slutningen af 2017 var 99,6 procent af dem, der læser til sundhedsservicesekretær, kvinder, mens 99,6 procent på tømreruddannelsen var mænd.

Også på uddannelserne som VVS’er, mekaniker eller murer er der næsten ingen kvinder, mens mændene udgør under syv procent af eleverne på ernæringsassistent-, frisør- eller social- og sundhedsuddannelserne.

Forsker: - Man overvejer ikke de andre uddannelser seriøst

Ifølge Mona Larsen, der er seniorforsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), skyldes de kønsopdelte erhvervsuddannelser socialt og kulturelt betingede normer.

Normerne påvirker de karrieremuligheder, vi forestiller os, vi har.  

- De påvirker, hvad man tænker er et muligt karrierevalg, siger hun.

- Det kan godt være, at man kender til de andre brancher, men man overvejer dem ikke, som en seriøs mulighed, siger Mona Larsen.

Artiklen fortsætter under billederne.

Sådan så det ud, da piger fra 7. og 8. klasse på Marievangsskolen i Slagelse prøvede kræfter med en række typiske mandefag på ZBC.
Sådan så det ud, da piger fra 7. og 8. klasse på Marievangsskolen i Slagelse prøvede kræfter med en række typiske mandefag på ZBC. Foto: Jan Vinholdt - TV2 ØST
Sådan så det ud, da piger fra 7. og 8. klasse på Marievangsskolen i Slagelse prøvede kræfter med en række typiske mandefag på ZBC.
Sådan så det ud, da piger fra 7. og 8. klasse på Marievangsskolen i Slagelse prøvede kræfter med en række typiske mandefag på ZBC. Foto: Jan Vinholdt - TV2 ØST

Seniorforskeren peger på, at de sociale og kulturelle normer er et problem, når det kommer til at få uddannet elever inden for de felter, der rent faktisk passer bedst til deres evner.

- Hvis man vælger uddannelse og job efter de forestillinger om køn, så bruger man ikke det enkelte menneskes kompetencer optimalt, siger hun.

quote Hvis man vælger uddannelse og job efter de forestillinger om køn, så bruger man ikke det enkelte menneskes kompetencer optimalt

Mona Larsen, seniorforsker, VIVE

Mor skal på barsel, far skal tjene penge

Forventninger om en bestemt rolle i familien spiller også ind i valget af karriere. Det er blandt andet forventninger om arbejdstider og indkomstniveau, der får folk til at vælge en bestemt type uddannelse, fortæller Mona Larsen.

Hendes forskning peger på, at kvinder muligvis er mere tilbøjelige til at vælge en karriere inden for det offentlige, fordi man regner med, at muligheden for deltidsarbejde og gode barselsvilkår er større her, mens mænd i højere grad vælger efter en høj indkomst og derfor har det med at ende i den private sektor.

Af tallene fra Danmarks Statistik fremgår det også, at erhvervsuddannede mænd i højere grad end kvinderne arbejder i det private, mens kvinder oftere finder beskæftigelse i den offentlige sektor.

91 procent af de erhvervsuddannede mænd er privatansat, mens det gælder for færre end 60 procent af kvinderne.

Kan mindske konkurrenceevnen

Men når bestemte brancher er domineret af et køn, kan det give problemer i forhold til rekruttering, fortæller Mona Larsen. Hun peger på, at det er et problem, at arbejdsgivere i nogle brancher i realiteten kun kan rekruttere fra halvdelen af befolkningen.

quote Det kan give en flaskehalseffekt på arbejdsmarkedet, hvor manglen på specialiseret arbejdskraft kan forringe Danmarks mulighed for konkurrence

Mona Larsen, seniorforsker, VIVE

- Det kan give en flaskehalseffekt på arbejdsmarkedet, hvor manglen på specialiseret arbejdskraft kan forringe Danmarks mulighed for konkurrence, fortæller forskeren.

- Man taler om en lønspiral, hvor arbejdsgiveren er nødt til at hæve lønniveauet uforholdsmæssigt meget for at tiltrække arbejdskraft, og det kan gøre dem mindre konkurrencedygtige, siger hun.

Fagenes opdelingen i køn, og mændenes tendens til at søge mod arbejde i den private sektor betyder ifølge Mona Larsens forskning, at der er risiko for, at der opstår mangel på arbejdskraft med de rette kvalifikationer i den offentlige sektor. Samtidig er der også en forventning om fremtidig mangel på faglært arbejdskraft inden for de typiske mandefag, og det kalder også på et mere smidigt arbejdsmarked.

Flere mænd skal over i kvindefagene

Marievangsskolen i Slagelse havde onsdag i samarbejde med ZBC Slagelse arrangeret en eftermiddag, hvor pigerne fra udskolingen kunne prøve kræfter med fag indenfor byggeri og metal.

De omkring 20 piger blev undervist af kvindelige studerende, hvoraf nogle netop har brugt lang tid på at finde deres rette hylde, fordi de som piger ikke overvejede de klassiske mandefag til at starte med, fortæller de selv.

Seniorforsker Mona Larsen fortæller, at hun hører om flere og flere tilfælde, hvor traditionelle mandefag prøver at tiltrække kvinder, for at ændre på kønsopdelingen, men hun mener, at bevægelsen også skal gå den anden vej.

Hun peger på, at kvinder historisk set er meget mobile på arbejdsmarkedet og opfordrer derfor til, at arbejdsgiverne i de traditionelle kvindefag bør gøre noget mere for at tiltrække flere mænd til deres branche.  


Nyhedsoverblik