Køge Bugt Motorvejen blev spærret efter større færdselsuheld

En ulykke mellem Solrød Syd og Solrød Nord betød, at Køge Bugt Motorvejen blev helt spærret i nordgående retning mandag morgen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et færdselsuheld ved afkørsel 31, Solrød betyder mandag morgen, at Køge Bugt-motorvejen er spærret i nordgående retning.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

Der er ifølge politiet tale om et større færdselsuheld.

- To varebiler er kørt sammen og holder på kryds og tværs af vognbanerne, fortæller Maria Sander Hansen, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Ifølge Vejdirektoratet forventes motorvejen tidligst åbnet igen kl. 08.

Vejdirektoratets vagthavende fortæller til B.T., at der både er politi, ambulancer og brandfolk på stedet.

Foreløbig er der opstået en mindre kø på omkring 1,5 kilometer, fortæller han til mediet.

Opdatering
Kl. 08:17 Alle spor er åbnet igen
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik