Køen voksede efter ulykke på Storebæltsbroen

Kø ved Storebælt mandag. Foto: René Lind

Havarerede biler og små færdselsuheld efter brolukningen tidligere skabte kø helt tilbage til Vemmelev.

Konsekvenserne af ulykken på Storebæltsbroen mandag formiddag kunne mærkes langt ud på aftenen.

Broen var lukket i begge retninger i godt fire timer, og frem til klokken 20 var der kø tilbage til afkørsel 40A ved Vemmelev i vestgående retning.

Det oplyser Søren Østervig, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Men klokken 20 meddeler Vejdirektoratet, at trafikken glider som normalt. 

Ingen alvorlige uheld

Køen skyldtes blandt andet flere små færdselsuheld på motorvejen, som spærrede enkelte spor. Samtidig var flere biler havareret, efter de holdt i kø på motorvejen, lyder det fra Søren Østervig, hvor de formentlig var blevet for varme.

Han oplyser dog, at det ikke er alvorlige uheld.

Opfordringen fra politiet var, at bilister skulle køre efter forholdene.

På Storebæltsbroen frarådes kørsel med vindfølsomme køretøjer på grund af kraftig blæst frem til klokken 00:00.

Opdateret

  • 14. jan 2019 kl. 20:13 Artiklen er opdateret med, at der igen er normal rejsetid mod Fyn.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App