Klubhus genopføres efter brande

Klubhus i Rørby hærget af to brande

Frivillige kræfter i tennisklubben Rørby-Værslev IF vil nu bygge deres brandhærgede klubhus op igen efter to påsatte brande.

Medlemmerne i tennisklubben i Rørby ved Kalundborg kan nu komme i gang med at bygge deres klubhus op igen efter to påsatte brande. Der skriver Sjællandske i dag.

Tennisklubben er en del af Rørby-Værslev IF, og nu har Oplysningsudvalget bevilget dem 30.000 kroner til opbygningen. Og det glæder klubbens sekretær, der ikke kan love, hvornår klubhuset står klar igen.

- Jeg tør dog ikke love, at huset står klar til starten i april, men dejligt, vi har fået pengene, siger Poul Andersen til Sjællandske.

Poul Andersen er dog ked af, at pengene fra Oplysningsudvalget kun dækker bygnings-udgifterne. Der må nemlig ikke købes inventar for pengene. Han regner med, at de går i gang, når vejret bliver mildere.

Flere brande i Rørby

Det er ikke kun tennisklubben, der er blevet hærget af brande. Også Rørby Skole har plaget af påsatte brande, hvor en bålhytte og et legehus var brændt af. I alt har der syv brande i Rørby.

Den 11. februar sigtede Midt- og Vestsjællands Politi en 19-årig mand fra Kalundborg for de mange påsatte brande. Han blev dengang varetægtsfængslet i surrogat, og har tilstået ildspåsættelserne. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App