Klokken 3-pyroman har muligvis været på spil igen

Den såkaldte Klokken 3-pyroman kan være på spil igen. Det bekræfter politiet, der har varetægtsfængslet en 33-årig kvinde i fire uger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 33-årig kvinde, der tidligere har stået bag serier af brande i Næstved, har muligvis været på spil igen. Kvinden har fået tilnavnet Klokken 3-pyromanen, fordi brandene ofte bliver påsat omkring klokken 3 om natten.

Mandag blev kvinden anholdt. Hun blev varetægtsfængslet i surrogat - og indlagt på et psykiatrisk hospital. 

retten_i_naestved.jpg
Læs også
'Klokken-tre-pyroman' bliver tiltalt for flere brande
retten_i_naestved.jpg
Læs også
'Klokken-tre-pyroman' bliver tiltalt for flere brande

Kvinden er sigtet for i den forløbne weekend at have sat ild til fire biler i centrum af Næstved og for at stå bag en brand i et skur i Nørre Alslev på Falster i marts. 

Tidligere idømt behandling 

Tilbage i januar 2013 blev kvinden idømt et års behandling på et psykiatrisk hospital, efter at hun gennem flere måneder i 2012 havde sat ild til flere biler og tomme bygninger i Næstved.

Det var Retten i Næstved, der i udstedte behandlingsdommen. Senere på året satte den dengang 27-årige kvinde ild til en Blå Kors-butik i Næstved.

080730AA_pyroman_paa_spil.jpg
Læs også
Landsretten stadfæster dom til klokken 3 pyroman
080730AA_pyroman_paa_spil.jpg
Læs også
Landsretten stadfæster dom til klokken 3 pyroman

- Der er tale om den samme kvinde, som tidligere er dømt for det her, bekræfter Bo Von Würden, der er politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi overfor TV2 ØST. 

Kvinden er under tilsyn af Kriminalforsorgen og en overlæge fra psykiatrisk hospital. Hun nægter sig skyldig i de nye sigtelser. 

Artiklen fortsætter under videoen.

Sådan her så det blandt andet ud ved en af brandene i 2012.

Hører gerne fra vidner

Politiet hører gerne fra eventuelle vidner i sagen. 

Natten til fredag var der klokken 00.32 brand i en bil, der holdt udenfor Havnegade 11 i Næstved. Natten til lørdag kom den første melding om brand i en bil klokken 02.59 ud for Brandtsgade 16, klokken 03.08 var den gal ved Fønixtorvet 1 og klokken 03.16 ud for HC Andersens vej 61.

- Hvis nogen har set noget mistænkeligt omkring de steder, hvor bilerne brændte, så er vi meget interesserede i at høre fra dem, siger Bo Von Würden.

Ingen forklaring på tidspunkt

Politiet undersøger nu, om kvinden står bag andre uopklarede brande i området, men det er endnu for tidligt at sige noget om.

img_3824.jpg
Læs også
Klokken 3-pyromanen sigtes for flere brande
img_3824.jpg
Læs også
Klokken 3-pyromanen sigtes for flere brande

Politiet har ingen forklaring på, hvorfor brandene bliver påsat omkring klokken tre. 

- Det er altid svært at vide, hvad der er motivet i en brandsag. Der kan være mange forskellige årsager til, at man sætter ild, og hvorfor man gør det på det tidspunkt. Som regel er det noget psykologisk, der spiller ind, siger Bo Von Würden.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik