Klager over kommune: Slagelse skal spare millioner af kroner på diabetespatienter

Massebreve er sendt ud til diabetesramte borgere i Slagelse om, at hjælpemidlerne bliver færre. Det bryder med Serviceloven, siger Diabetesforeningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dårlig forvaltningsskik af Slagelse Kommune. 

Det er konklusionen af Diabetesforeningen, efter Slagelse Kommune har sendt massebreve ud til diabetespatienter i kommunen. 

Brevet handler om, at der skal skiftes blodsukkermålingsudstyr. I stedet for et bredt udvalg i kommunen, kan borgerne nu kun vælge imellem to blodsukkermålere og tre slags penkanyler. 

Og det har fået foreningen til at sende en klage til Slagelse Kommune.

quote Det eneste det drejer sig om, det er kommunens økonomi. Og det er jo ikke sådan Serviceloven er tænkt

Signe Hasseriis, socialrådgiver, Diabetesforeningen

- Det er dårlig skik sådan i al almindelighed, at man sender skriftlige beskeder ud til nogle mennesker, som slet ikke er omfattet af den ændringer, som man ønsker at gøre. Og det er det, der er sket i Slagelse Kommune, siger Signe Hasseriis, der er socialrådgiver i Diabetesforeningen. 

Er økonomien vigtigst?

Ændringen af sortimentet i kommunen sker som følge af et merforbrug på seks millioner kroner, som skal nedbringes. Og det sker altså med billigere og færre strimler til blodsukkermålere og billigere penkanyler.

- Der har været en budgetoverskridelse på det her område og det har givet anledning til, at vi har været nede i forbruget for at se, hvad vi gjorde. Og der kunne vi se, at vi havde stort set ingen borgere, der fik de apparater, som der var lavet i det fælles udbud. Og vi er jo forpligtiget som kommune til at bruge borgernes penge så fornuftigt som muligt, siger Marianne Kristensen, centerleder for center for sundhed og ældre i Slagelse Kommune. 

Læs også
Adgang til diabetesudstyr forskellig fra kommune til kommune
Læs også
Adgang til diabetesudstyr forskellig fra kommune til kommune

Foreningen påpeger i en klage til Slagelse Kommune, at "dette udhuler principperne for brugerinddragelse i Serviceloven, ligesom det kompromitterer kravet om konkret og individuel vurdering"

- Man har sat et økonomisk argument helt først fremme og sagt: Det eneste det drejer sig om, det er kommunens økonomi. Og det er jo ikke sådan Serviceloven er tænkt. Den er tænkt sådan, at man skal hjælpe de mennesker, der har krav til det og så skal man naturligvis kigge på økonomien i anden ombæring, siger Signe Hasseriis.

Men forholder man Slagelse Kommune for foreningens kritik, så er ordlyden en anden. Selv om det er en spareøvelse, så er borgeren stadig i centrum. 

- Vi sætter altid borgerne i første række. Men er der et produkt, som borgeren ligeså godt kan bruge, som koster væsentligt mindre end et dyrere produkt, så er det selvfølgelig det, de skal tilbydes, siger Marianne Kristensen.

Har de overtrådt Serviceloven?

Men har Slagelse Kommune ligefrem brudt Serviceloven? 

- Efter Diabetesforeningens mening, så har de gjort det. Jeg vil sige, det er jo en fortolkningssag, fordi socialministeren har fornyeligt svaret, at man kan massekonvertere - at man godt kan tilbyde alle over en kam et nyt hjælpemiddel - hvis det nye har samme funktion som det gamle, siger Signe Hasseriis. 

Hendes anke er dog, at det nye hjælpemiddel, som Slagelse Kommune stiller til rådighed, ikke har samme funktion som det tidligere. 

quote Vi sætter altid borgerne i første række

Marianne Kristensen, centerleder, center for sundhed og ældre, Slagelse Kommune

- Det håber jeg da. Det er jo ISO-standard godkendt. Og som jeg er bekendt med, så har Diabetesforeningen selv været inde over og stille de kravspecifikationer, som der var til det fælles udbud. Så jeg håber da ikke, de har givet grønt lys til noget, der ikke fungerer godt, siger Marianne Kristensen. 

Hvor ses den dårlige forvaltningsskik?

Diabetesforeningen mener, at det er dårlig forvaltningsskik, at borgerne selv skal gøre indsigelser, hvis de ikke vil have det nye hjælpemiddel.

- At man starter med at sende brev til alle og siger, at nu skal der ske en forandring, velvidende at det skal der faktisk ikke og så forventer de, at borgerne skal reagere tilbage og kræve retten til at sige, at jeg skal da ikke skifte udstyr - jeg er den anden type, end den I har tænkt jer at addressere, siger Signe Hasseriis. 

diabetes_sukkersyge.jpg
Læs også
Til kamp mod sukkersyge: Regionen tættere på stort diabetescenter
diabetes_sukkersyge.jpg
Læs også
Til kamp mod sukkersyge: Regionen tættere på stort diabetescenter

Derfor har Signe Hasseriis en opfordring til borgerne, som ikke ønsker at skifte apparat: 

- Borgere, som mener, at apparatet ikke er det rigtig for dem, de skal naturligvis kontakte kommunen og gøre dem opmærksomme på, at de har nogle andre behov.

Marianne Kristensen bekræfter, at det er sådan praksis vil være. 

- Så får de mulighed for at beholde det apparat, hvis der er en faglig begrundelse for det, siger hun.

Hvad er diabetes?

Type 1-diabetes
Når man har type 1-diabetes, betyder det, at ens krop ikke længere producerer insulin af sig selv. Derfor er man nødt til selv at give kroppe insulin ved hjælp af insulinindsprøjtninger. Type 1-diabetes er en såkaldt autoimmun sygdom.

Ved type 1-diabetes ødelægger immunforsvar raske celler i bugspytkirtlen, og det betyder, at man ikke længere kan producere insulin.Forskerne ved endnu ikke, hvad der udløser type 1-diabetes, og sygdommen kan derfor hverken forebygges eller helbredes. 

Type 2-diabetes
Diabetes er en kronisk sygdom, som kan ramme både børn og voksne, tykke og tynde. 290.000 danskere har fået diagnosen typen 2-diabetes. De ved, de har diabetes og kan dermed i samarbejde med behandlerne tage godt hånd om sygdommen.

Udover de mange danskere, der allerede har fået diagnosen type 2-diabetes, anslår man, at 60.000 danskere går rundt med en uopdaget diabetes.


Kilde: Diabetesforeningen

Nyhedsoverblik