Kendt symfoniorkester nedlagt

Storstrøms Symfoniorkester er blevet nedlagt, fordi økonomien ikke længere hænger sammen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter knap 60 år er det slut med Storstrøms Symfoniorkester.

Orkestret er blevet nedlagt, meddeler ensemblechef Claus Due til Lolland-Falsters Folketidende.

quote Det er ganske simpelthen ikke nok til at finansiere orkestret

Claus Due, ensemblechef

Lukningen skyldes primært økonomi. På fem år er orkestrets budget, der betales af Kulturministeriet og de seks kommuner i Kulturregion Storstrøm, blevet mere end halveret fra 1,3 millioner kroner til mindre end 600.000 kroner.

Tilkaldte professionelle musikere

Samtidig har det i stigende grad været nødvendigt at hyre professionelle musikere for at besætte alle pladserne, og så slår de 600.000 kroner ikke til.

- Det er ganske simpelthen ikke nok til at finansiere orkestret, siger Claus Due til avisen.

Storstrøms Symfoniorkester

  • Symfoniorkestret gennemførte en til to årlige koncertserier som nytårskoncerter, forårskoncerter og efterårskoncerter.
     
  • Koncerterne blev fordelt geografisk jævnt, så orkestret nåede helt ud til sit lokale publikum i alle hjørner af Kulturregion Storstrøm.
     
  • Programmerne spændte vidt og forsøgte at imødekomme mange behov som familievenlige koncerter med festlig nytårsmusik, klassiske orkesterkoncerter med stor symfonisk musik, programmer med kendte solister, samarbejdsprojekter med lokale kræfter som eksempelvis kor.

 

Kilde: Ensemble Storstrøm.

Storstrøms Symfoniorkester bestod af professionelle musikerne fra Ensemble Storstrøm på nøgleposterne og derudover nogle af regionens dygtigste amatørmusikere, særligt tilkaldte professionelle musikere samt MGK-elever og enkelte musikskoleelever i alt cirka 60 musikere.

Læs også
Musikvideo for Kim Larsen: 70 mennesker gik sammen for at mindes folkehelten
Læs også
Musikvideo for Kim Larsen: 70 mennesker gik sammen for at mindes folkehelten

Storstrøms Symfoniorkesters aktiviteter blev støttet af Næstved, Guldborgsund, Vordingborg, Lolland og Faxe kommuner.


Nyhedsoverblik