Kendt plejefirma overvejer at vende tilbage til Lolland

Lolland Kommune drøfter i dag fremtiden for et nyt privat plejefirm i kommunen. Og her overvejer en gammel kending at vende tilbage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det private plejefirma Lev Vel blev i februar sidste år vraget som leverandør af privat hjemmehjælp i Lolland Kommune. Opgaven gik i stedet til Pleje Plus, der dog i sidste måned blev fyret i af byrådet.

Men nu overvejer Lev Vel at byde på opgaven som privat leverandør af hjemmepleje til borgerne i Lolland Kommune. Det fortæller Lene Bång Jensen, medejer af Lev Vel.

Fredag mødes byrådet i Lolland Kommune på et ekstraordinært møde for at diskutere fremtiden for plejefirmaer. Her skal byrådet tage stilling til, hvordan kommunen skal udbyde sin ældrepleje til private virksomheder.

quote Det skal der virkelig overvejes. For der er nogle gevaldige bøder, man kan få for alt muligt

Lene Bång Jensen, medejer af Lev Vel

- Vi er nødt til at se et færdigt materiale fra kommunen, før vi ved, om der noget, vi har lyst til byde på, siger Lene Bång Jensen til TV ØST.

- Jeg har set det foreløbige materiale, som kommunen har lavet, og det skal der virkelig overvejes. For der er nogle gevaldige bøder, man kan få for alt muligt, tilføjer hun

Afskrækker bøderne dig?

- Ja, hvis det hele kun handler om kontrol og bøder, svarer Lene Bång Jensen.

250 klager

I februar 2017 fik TV 2 aktindsigt i dokumenter, der viste, at Lolland Kommune havde fået 266 borgerhenvendelser om den behandling, de fik af Pleje Plus. Henvendelserne handlede om manglende rengøring, manglende medicinering og ingen svar på nødopkald.

Lev vel nykøbing
Læs også
Det private hjemmeplejefirma Lev-Vel går konkurs
Lev vel nykøbing
Læs også
Det private hjemmeplejefirma Lev-Vel går konkurs

250 af dem kunne karakteriseres som klager. Henvendelserne er løbet ind til kommunen over otte måneder. 10 af klagerne var af så alvorlig karakter, at Pleje Plus blev undersøgt af et eksternt revisionsfirma for kontraktbrud.

Gik konkurs

Plejefirmaet Lev Vel, som dækkede opgaverne i Lolland Kommune, gik konkurs tilbage i februar 2017 og blev dermed nummer 43 i en række af konkurser, der plagede den private del af ældreplejen.

- Det var trods alt det største, vi havde, og det vi skulle leve af. Det var trist, at det gik, som det gjorde. Men jeg er kommet videre efter dengang, hvor vi måtte lukke ned, siger Lene Bång Jensen. 

quote Det var trist, at det gik, som det gjorde. Men jeg er kommet videre efter dengang, hvor vi måtte lukke ned

Lene Bång Jensen, medejer af Lev Vel

Siden kom firmaet på fode igen og fik andre opgaver på Lolland, ligesom en sjællandsk afdeling af virksomheden i dag varetager plejeopgaver i Faxe og Vordingborg Kommuner. 

- Man kan være nervøs for, om det nu ville være smart (at byde på opgaven i Lolland Kommune.), om vi kan rumme det, siger Lene Bång Jensen.

Gælder kun for borgere i eget hjem

Som konsekvens af opsigelsen af kontrakten med Pleje Plus fremlægger forvaltningen et forslag om, at det frie leverandørvalg på ældreområdet fremover tilbydes efter den såkaldte godkendelsesmodel.

Holger Schou Rasmussen
Læs også
Lolland Kommune drøfter fremtid for plejefirmaer efter fyring af Pleje Plus
Holger Schou Rasmussen
Læs også
Lolland Kommune drøfter fremtid for plejefirmaer efter fyring af Pleje Plus

Lolland Kommune er forpligtet til tilbyde muligheden for frit valg af leverandør af hjemmepleje. Det frie leverandørvalg gælder kun for borgere i eget hjem og indebærer, at borgerne skal kunne vælge mellem mindst to leverandører af hjemmepleje, hvor den ene leverandør kan være Lolland Kommune.


Nyhedsoverblik