KD-formand håber på snebold efter historisk måling

Arkivfoto. Foto: Lomi

Kristendemokraterne ligger højere end længe set i meningsmålingerne, og det kan smitte af på opbakningen.

Blot to uger inden valget har Kristendemokraterne fået en ordentlig indsprøjtning optimisme i valgkampen, efter at partiet for første gang nogensinde i en Voxmeter-meningsmåling står til en vælgeropbakning på mere end to procent.

Det betyder, at partiet har udsigt til at blive valgt ind i Folketinget igen for første gang siden 2005.

De bliver nødt til at tage os seriøst, fordi det er sandsynligt, at vi bliver valgt

Isabella Arendt (KD), vikarierer for formand Stig Grenov

- Det er første gang i 14 år, at Kristendemokraterne har fået så flot en måling, så det er da sindssygt fedt, siger Isabella Arendt, der vikarierer for formand Stig Grenov.

Hun mener, at det bør stoppe diskussionerne om, at partiets vælgere risikerer, at deres stemme går tabt, hvis det ikke lykkes at komme over spærregrænsen på to procent.

- Når vi har fået en måling over to procent, viser det vælgerne, de andre politikere og journalisterne, at de bliver nødt til at tage os seriøst, fordi det er sandsynligt, at vi bliver valgt.

- Der har formentlig siddet en gruppe borgerlige vælgere, som har tøvet med at stemme på os, fordi de har været bange for, at vi ikke kom ind.

- Men det her kan forhåbentlig starte en sneboldeffekt, hvor endnu flere stemmer på os, siger hun.

Afløser for stressramt formand

Isabella Arendt vakte opsigt, da hun med meget kort varsel trådte til som afløser for en stressramt Stig Grenov i den første partilederdebat på TV2.

Artiklen fortsætter under billedet.

Isabella Arendt (KD), vikarierer for formand Stig Grenov. Foto: Kristendemokraterne

Hun afviser dog, at hun alene er årsagen til fremgangen i meningsmålingerne.

- Vi har vist, at vi kan stå distancen. Vores politik har været den samme længe, men det er endelig lykkedes os at trænge igennem lydmuren.

Meningsmåling: Procentvist flertal til rød blok

Samlet står rød blok med Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet til 55,3 procent af stemmerne svarende til 99 mandater.

 

Imens står blå blok med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Kristendemokraterne, Nye Borgerlige og Klaus Riskær Pedersen står til 42,0 procent af stemmerne, svarende til 72 mandater.

 

Stram Kurs har ikke peget på en statsministerkandidat og regnes derfor hverken som en del af blå eller rød blok. Alternativet er medregnet som del af rød blok, selv om partiet peger på sin egen leder som statsminister. Partiet pegede ved seneste valg på rød bloks statsministerkandidat.

 

De anførte tal er de vægtede gennemsnitstal i Ritzau Index, mens tallet i parentes er resultatet af den nye meningsmåling fra Norstat for Altinget, som Ritzau Index netop er blevet opdateret med.

 

  • Socialdemokraterne: 27,8 procent - 50 mandater (28,8 procent - 52 mandater)
  • Radikale Venstre: 7,5 procent - 13 (7,3 procent - 13 mandater)
  • Socialistisk Folkeparti: 7,4 - 13 mandater (6,9 procent - 13 mandater)
  • Enhedslisten: 9,5 procent - 17 mandater (8,2 procent - 15 mandater)
  • Alternativet: 3,2 procent - 6 mandater (3,4 procent - 6 mandater)
  • Rød blok, samlet: 55,3 procent - 99 mandater (54,6 procent - 99 mandater)
  • Venstre: 18,2 procent - 32 mandater (18,3 procent - 33 mandater)
  • Dansk Folkeparti: 11,5 procent - 21 mandater (11,2 procent - 20 mandater)
  • Liberal Alliance: 3,6 procent - 7 mandater (2,9 procent - 5 mandater)
  • Det Konservative Folkeparti: 4,7 procent - 8 mandater (3,6 procent - 7 mandater)
  • Kristendemokraterne: 1,4 procent - 0 mandater (1,5 procent - 0 mandater)
  • Nye Borgerlige: 2,1 procent - 4 mandater (3,2 procent - 6 mandater)
  • Klaus Riskær Pedersen: 0,5 procent - 0 mandater (1,8 procent - 0 mandater)
  • Blå blok, samlet: 42,0 procent - 72 mandater (42,5 procent - 71 mandater)
  • Stram Kurs: 2,4 procent - 4 mandater (2,5 procent - 5 mandater)
     

Den maksimale usikkerhed på målingen er på cirka +/- 2,6 procentpoint. Norstats politiske meningsmåling baserer sig på interview gennemført i perioden 14.05 til 17.05.2019 med 1207 repræsentativt udvalgte personer på 18 år eller derover.

 

Ritzau Index er et vægtet gennemsnit af de seneste 15 toneangivende meningsmålinger. Jo nyere en måling er, jo tungere vejer den i indekset. Et parti skal indgå i de seneste 15 målinger for at fremgå af Ritzau Index. Indtil da listes kun tallene fra den seneste måling.

 

Opsummeringen af rød og blå blok er baseret på partiernes faktiske procenttal og kan afvige fra instituttets opsummering.

Se mere

- Vi bliver ikke længere regnet som et protestparti, men som et mere bredt parti, som har politik på alle hylder.

- Og jo mere skinger, yderfløjen bliver på den borgerlige side, jo vigtigere bliver vi for Venstres parlamentariske flertal. Det er der nogle borgerlige vælgere, der har opdaget, siger hun.

Kristeligt Folkeparti blev stiftet i 1970 med ønsket om at forbyde fri abort og pornografi. Partiet opnåede flere gange valg til Folketinget og sad i regering i flere år. I 2003 skiftede partiet navn til Kristendemokraterne.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App