Katastrofe ramte Vig Festival - men nu er de klar til 20.000 gæster

En brand i marts måned gav Vig Festival kolossale udfordringer - men takket være arbejdsomme frivillige er de klar igen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For andet år i træk melder Vig Festival alt udsolgt. De næste tre dage besøger 20.000 gæster pladsen for at spise, drikke og se bands som The Minds of 99, Aqua, Benal og Citybois.

- Det er vi meget stolte af og ydmyge omkring, siger bestyrelsesformand Ole Larsen.

Vejen dertil har dog været sværere end normalt. For fire måneder siden kom Vig Festival nemlig i massiv modvind, da en påsat brand raserede fem containere, som indeholdt alt det, der skal til for, at en festival kan fungere.

Vig Festival 2019
Læs også
Alt udsolgt - nu er Vig Festival skudt i gang
Vig Festival 2019
Læs også
Alt udsolgt - nu er Vig Festival skudt i gang

Branden betød, at el, ledninger, værktøj og meget mere blev ødelagt. Sammenlagt betød skaderne i Vig Festivalens håndværkerlandsby, at der skulle genkøbes materialer for 1,4 millioner kroner.

quote Det kræver en masse frivillige timer for folk hernede. Vi skal have ryddet op og have startet forfra

Jacob Sanggaard, Vig Festival

- Det kræver en masse frivillige timer for folk hernede. Vi skal have ryddet op og have startet forfra. Vi skal have nye containere ind og have gjort det klar, så vi kan være her igen, sagde teamchef Jacob Sanggaard til TV2 ØST den 11. marts.

Tre personer blev efterfølgende sigtet for at stå bag branden. Skaderne betød også, at 25-30 frivillige fik ekstra travlt med at genopbygge og genbestille de mistede materialer, så Vig Festivalen kunne blive klar til åbningen.

Fantastiske frivillige

-  Vi er så lykkelige for, at vi har så fantastiske frivillige på denne her festival, ellers kunne det aldrig have ladet sig gøre, siger Jesper Hagelund, der selv er en del af den store gruppe mennesker, der arbejder frivilligt for at få Vig Festivalen til at køre.

Han fortæller, hvordan branden påvirkede de frivillige kræfter.

- Man har det rigtig, rigtig skidt, man tænker på, hvor mange timer, der er blevet lagt af frivillige i sådan et område, og vi vidste, at der kun var et par måneder til, at vi skulle starte festival igen, siger han.

Artiklen fortsætter under videoen.

Det var et ærgerligt syn, der mødte de frivillige.

Heldigvis er der et stort engagemnet blandt de frivillige, og de får æren for, at festivalen torsdag var klar til at modtage de 20.000 gæster.

- Vi har nogle helt fantastiske frivillige, der stort set er flyttet ind og har boet dernede de sidste to måneder og genopbygget hele området, så det bare står klar til festival, siger Jesper Hagelund. 

Vig Festivalen byder i år på musikere som Gnags, The Minds of 99, Aqua, Benal og Citybois.


Nyhedsoverblik