Her gælder det kun om at komme først.
Klokken 18 gik starten nemlig til årets Vegvisir Race i Nykøbing Falster. En populær kapsejlads, som slutter og begynder i Nykøbing Falster.
Sidste år, som var debut for kapsejladsen, deltog 11 både.
I år er der hele 114 både tilmeldt.
Ingen regler
Både fra fem forskellige lande deltager i årets sejlads. Og reglerne er enkle.
Deltagerne kan sejle banen med eller mod uret. De kan skyde genvej over lavvandede områder, hvis de vil. Eller undlade at sove, hvis de tør.
- Det er meget simpelt. Du skal bare komme først i din gruppe, så vinder du, siger Morten Brandt Rasmussen, der er arrangør.
Udholdenhed bliver testet
Sejladsen er kun for en- eller tomandsbåde.
Det her er en udholdenhed, hvor det gælder om at kunne holde sig vågen og holde sig skarp i to til tre døgn
I dag blev tomandsbådene sendt afsted, og i morgen, fredag, går starten for enmandsbådene. Kapsejladsen løber fra i dag og frem til den 25. august.
- Det her er en udholdenhed, hvor det gælder om at kunne holde sig vågen og holde sig skarp i to til tre døgn, siger Morten Brandt Rasmussen.
Der er tre baner:
Singlehand-bane har også stram navigation ved Femø og Fejø, efterfulgt af et åbent stykke over Smålandshavet til Omø, hvor der også bliver brug for at kunne sejle sikkert inden det går tilbage mod Guldborg og Nykøbing.
Ekstra transporttid over bro
Men det er ikke kun sejlerne, der kommer til at mærke til kapsejladsen.
For i de kommende døgn kan man risikere lidt ekstra transporttid, hvis man skal over Guldborgsundbroen. Den kommer nemlig til at gå op og ned langt flere gange end normalt på grund af sejladsen.
Se mere i Vegvisir Race's program her.