I dag var der en helt særlig dresscode for de fremmødte ved kysten i Rørvig på Nordvestsjælland. Waders. Der var nemlig tangsafari i Isefjorden på menuen for de fremmødte.
- Vi har et af de allerbedste steder i hele Danmark til at høste tang. Så nu skal vi i vandet og finde de forskellige tangtyper, så vi kan smage på dem friske, siger Simon Marcussen fra Nykøbing Sjælland.
Han er medstifter af virksomheden Dansk Tang, som dagligt høster flere hundrede kilo tang. Tangen bliver leveret til restauranter over hele landet – lige fra den lille lokale restaurant til Michelin-stjernede mastodonter som Noma og Geranium.
Artiklen fortsætter under billederne.
Men snart skal Simon Marcussen og Dansk Tang også høste tang til et internationalt forskningsprojekt, som forhåbentlig skal være med til at sikre, at køernes udledning af drivhusgasser bliver mindre.
- Hvor vi kan gøre noget godt for miljøet, vil vi gerne hjælpe. Og det her er en rigtig god mulighed, siger Simon Marcussen.
Bøvser og prutter hæmmer klimaet
20 procent af Danmarks udledning af CO2 og drivhusgasser stammer fra dansk landbrug, og en stor andel af det kommer fra vores malkekøer. De udleder nemlig metangas i atmosfæren, når de bøvser og prutter. Og det gør de meget.
Lad os bare sige, at halvdelen af de danske køer begynder at have tang i deres foder for at mindske metanudslippet, så er det et virkelig stort aftryk, man kan sætte utrolig hurtigt
Derfor er målet med forskningsprojektet også at udvikle et nye fodertilskud af tang til kvæg, fordi tang indeholder bioaktive stoffer, som kan hæmme udviklingen af gas i køernes maver.
- Tang har mange fordele. Det produceres på havet og kræver hverken gødning eller ferskvand. Til gengæld opsamler tang, når det vokser, en del af de næringsstoffer, som er udledt i havet fra land- og havbrug. På den måde får vi både et renere havmiljø og et mere bæredygtigt produktionssystem, siger faglig leder Anne-Belinda Bjerre fra Teknologisk Institut i en pressemeddelelse.
- Lad os bare sige, at halvdelen af de danske køer begynder at have tang i deres foder for at mindske metanudslippet, så er det et virkelig stort aftryk, man kan sætte utrolig hurtigt, siger Simon Marcussen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Løber over fire år
Projektet er finansieret af Innovationsfonden, og foruden Dansk Tang og Teknologisk Institut er samarbejdspartnerne Aarhus Universitet, Landbrug & Fødevarer samt en række udenlandske universiteter.
- Hvis vi finder de rigtige typer tang, er der forskningsprojekter i verden, der viser, at det kan have meget, meget stor betydning, siger Simon Marcussen.
Alex Smith fra Canada var en af dagens fremmødte til tangsafari. I dag samlede han ind til sin egen aftensmad, men han syntes også godt om ideen om fremover at tilsætte tang til køernes foder af hensyn til klimaet.
- Jeg synes, det er meget vigtigt at mindske vores CO2-udslip. Ja, det lyder som en god idé for mig, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Håbet er, at det grønne projekt kan bruges endnu flere steder.
- Noget kan tyde på, at hvis det virker med køer, at der også kan være nogle fordele i andre dyreperspektiver, slutter Simon Marcussen fra Dansk Tang.
Projektet starter officielt i oktober og løber henover de næste fire år.