Kampen om danmarksmesterskaberne - politihunde fra hele landet var samlet på Falster

Danmarksmesterskabet for politihunde blev afholdt i Nykøbing Falster i dag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En god næse og det helt rigtige temperament er nøglen til at vinde danmarksmesterskaberne for politihunde.

I denne weekend dystede hunde fra hele landet om at blive den bedste til eftersøgning, sporarbejde og lydighed.

- Det kræver en hund, der har lyst til at arbejde, siger Ulla Petersen, der er formand for Dansk Politihundeforenings afdeling i Nykøbing Falster.

- Og så skal den også have det, vi kalder en tændsluk-knap, altså den skal simpelthen kunne lægge sig ned og være rolig og slappe af og bare være i det miljø, den er i. Og når hundeføreren siger, så er det nu, så skal den kunne køre op og være på, forklarer formanden.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ulla Petersen, formand for Dansk Politihundeforenings afdeling i Nykøbing Falster.
Ulla Petersen, formand for Dansk Politihundeforenings afdeling i Nykøbing Falster. Foto: Katja Gasiorowski - TV2 ØST

Deltager overtog hund fra betjent

Connie Birk fra Tønder var til danmarksmesterskaberne sammen med hunden Natan på tre år. De konkurrerede i konkurrencen for de yngste hunde, der hedder patruljeklassen.

- Det ville være fantastisk at komme i en top ti ud af 24, men vi må se, hvad der sker, sagde Connie Birk inden præmieuddelingen.

Hun overtog Natan efter en betjent, da hunden var syv måneder gammel, fortæller hundeejeren, der træner med Natan tre til fire gange om ugen.

- Så han har lavet alt forarbejdet, siger Connie Birk.

Fugletårn, Nyord Enge
Læs også
Kom op i Nyords fugletårn – her kan man se ud over et af de mest fuglerige områder i Østdanmark
Fugletårn, Nyord Enge
Læs også
Kom op i Nyords fugletårn – her kan man se ud over et af de mest fuglerige områder i Østdanmark

Hun fortæller, at selvom hendes hund er dygtig til at lystre på en bane eller søge i skoven, så skal den også have lov til at være fræk, når der ikke trænes.

- Når han skal ud at arbejde selvstændigt ude i skoven, så der er jeg nødt til at have en selvstændig hund, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Connie Birk og Natan endte på en 10. plads.
Connie Birk og Natan endte på en 10. plads. Foto: Katja Gasiorowski - TV2 ØST

- Så det ser nok forfærdeligt ud, når jeg går nede i byen, og jeg går med en strakt hånd, fordi jeg ikke kan holde ham, men den frækhed vil jeg gerne bruge i min træning, forklarer Connie Birk.

SÅDAN BLEV RESULTATERNE:

Patruljeklassen:

  1. plads: Actos fra Silkeborg og ejer Henriette Aarhus.
  2. plads: Totti fra Frederiksværk og ejer Torben Jensen.
  3. plads: Ditte fra Hjørring og ejer Peter Ulvmose.
     

Kriminalklassen:

  1. plads: Jutta fra Dronninglund med ejer Møller Christensen.
  2. plads: Snot Hvalp fra Brovst med ejer Henrik Andersen.
  3. plads: Team Englunds Jack fra Holbæk med ejer Anne Bjørnstrup.
     

Vinderklassen:

  1. plads: Aqua fra Odder med ejer Rita Andersen
  2. plads: Mik fra Haderslev med ejer Benny Lund
  3. plads: Quik fra Skovbo med ejer Jan Verner Larsen

Afdelingen i Nykøbing Falster har været værter for Danmarksmesterskaberne i politihundearbejde flere gange - senest i 2014.

Når danmarksmestrene er fundet, er det tradition, at de ryger en tur i baljen og bliver døbt.
Når danmarksmestrene er fundet, er det tradition, at de ryger en tur i baljen og bliver døbt. Foto: Tina Kværnø

Nyhedsoverblik