Kampagne ved skolevejene slutter med et tilfredsstillende resultatet

Hele uge 2 har politiet været til stede ved skoleveje for at sikre, at sikkerheden i trafikken var i orden blandt børn og deres forældre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I hele uge to har politiet kontrolleret sikkerheden og færdslen ved skolevejene.

Kampagnen sluttede fredag, så hvad er status?

- Status er, at vi har været ved en del skoler, hvor vi heldigvis har set en masse børn med lys og lygter på deres cykler. Og næsten alle forældre med fastspændte børn, siger Søren Skotte, der er politikommisær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST.

quote Vi må også glædeligt konstatere, at der har været rigtig mange børn med cykelhjelm

Søren Skotte, politikommisær, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Vi har skrevet nogle få anmeldelser om børn, der ikke er spændt fast eller anvendt godkendt sikkerhedsudstyr. Derudover har vi haft vores automatiske trafikkontrol, og de har også skrevet en del for at køre for stærkt, men ikke noget, der er værre, end det plejer.

Et tilfredsstillende resultat

For de yngre børn er det hyppigste fejl i trafikken, at de kører uden lys, lyder det fra Søren Skotte.

- Dem har vi så taget en snak med, og nogle forældre er blevet kontaktet af politiet efterfølgende, så vi sørger for, at de har lys på cyklen i den her mørke tid, siger han.

Men ellers har der ikke været mere i år, end der plejer at være, konstaterer Søren Skotte.

- Det har været et rimeligt tilfredsstillende resultatet med henblik på lys på cyklen og fastspændte børn i bilen. Vi må også glædeligt konstatere, at der har været rigtig mange børn med cykelhjelm, siger Søren Skotte.

Det gode råd er altid:

- Sørg nu for, at jeres børn har lys på cyklen. Og endnu bedre - at de har cyklehjelm på. Så hvis der skulle ske et eller andet, at de er rimelig sikre.


Søren Skotte, politikommisær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Fokus på afsætningsperiode

Kampagnen er sat i verden her om vinteren, da politiet gerne vil have lys på cyklerne, så børnene bliver set i trafikken.

- Vi vil også rigtig gerne have, at det ikke kun er om sommeren. Det er hele året rundt. Også her om vinteren – der er de selvfølgelig lidt større, end da de startede efter sommerferien, men vi skal fortsat have fokus på, at de ude i trafikken har lys på cyklen og opfører sig ordentligt, så alle får det godt, siger Søren Skotte. 

Politikontrol
Læs også
Stor politikontrol ved skolevejene: Har dit barn lys på cyklen?
Politikontrol
Læs også
Stor politikontrol ved skolevejene: Har dit barn lys på cyklen?

Politikommisæren fortæller, at de ikke har haft mulighed for at være hos alle skoler i hele politikredsen.

-  Vi har taget nogle områder ud, hvor der er veje, som har gjort, at der i den afsætningsperiode fra 7.30-8.15 til tider opstår en lille smule kaos, og det er der, vi har fokuseret i år.  


Nyhedsoverblik