Kammerat Klaus har en plan – men hans brogede fortid kaster skygger

Klaus Riskær Pedersen er det nye parti i klassen. De stiller op med en politik, der er ”hutler til butler” med en omlægning af Skat i centrum

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Analyse. Klaus Riskær Pedersen har en plan med sit parti af samme navn.

Partiet vil arbejde for en politik med med 92 såkaldte pejlemærker som rygraden, som der står på partiets hjemmeside.

Og ligesom partiets logo - det rød-hvide kryds - så er der noget for enhver smag. Politikken stritter nemlig i flere retninger, og Dagbladet Information har blandt andet beskrevet de konkrete politikforslag som værende ”hulter til bulter”.

Finte sikrede vælgererklæringer i en fart

Men lad os først kaste et kort blik på partiets korte historie.

5. november 2018 indledte Klaus Riskær Pedersen sin jagt på de obligatoriske 20.000 vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget. Og det forbløffede mange, at det lykkedes den tidligere finansmand at samle dem sammen i løbet af få måneder – noget, der tog Nye Borgerlige og Alternativet henholdsvis ét og halvandet år at klare.

Folketingssalen
Læs også
Klaus Riskær klar med nye kandidater – to stiller op i Sjællands storkreds
Folketingssalen
Læs også
Klaus Riskær klar med nye kandidater – to stiller op i Sjællands storkreds

Faktisk er det også gået en smule hurtigere, end det måske burde. Partiet har nemlig benyttet sig af en finte for at nå målet. Efter reglerne skal der gå syv dage fra en borger første gang siger ja til at give sin underskrift, til støtten bliver endeligt bekræftet – en periode for eftertænksomhed.

quote Vi kan ikke leve med, at partier med kreative metoder skyder genvej til en plads på stemmesedlen

Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), økonomi- og indenrigsminister

Men Klaus Riskær Pedersen er gået uden om den proces ved at få støtterne til at skrive under med deres NemID med det samme.

Finten, som også partiet Stram Kurs har benyttet sig af, har fået et politisk flertal til at skride ind og oprette en portal til vælgererklæringer, der fra 2020 skal forhindre lignende situationer i fremtiden.

- Vi kan ikke leve med, at partier med kreative metoder skyder genvej til en plads på stemmesedlen og dermed potentielt en plads i Folketinget, har økonomi- indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) sagt i en pressemeddelelse.

Valgreglerne giver ikke mulighed for at sanktionere partier, der bryder eftertænksomhedsreglen, og dermed de indsamlede vælgererklæringer blevet godkendt.

KLAUS RISKÆR PEDERSENS KANDIDATER I SJÆLLANDS STORKREDS

I Sjællands Storkreds har partiet indtil videre tre kandidater opstillet:

  • Martin Nordstjerne Rasmussen
  • Anette Prang
  • Birger Niemann

Har en broget fortid

En del af overraskelsen i Klaus Riskær Pedersens succes med vælgererklæringerne bunder også i frontmandens brogede og kontroversielle fortid.

Han har nemlig fået flere domme for økonomisk kriminalitet. Den sidste faldt i Østre Landsret i 2008 og lød på seks års fængsel for bedrageri og mandatsvig for 210 millioner kroner.

quote Jeg vil ikke finde mig i at blive lavet om til en Stein Bagger

Klaus Riskær Pedersen (KRP), formand

Partistifterens kriminelle fortid har udløst en debat om, hvorvidt Klaus Riskær Pedersen er værdig til at sidde i Folketinget, og bølgerne er flere gange gået højt.

Det så man blandt andet i DR2-programmet Debatten i slutningen af februar, hvor den konservative politiker Nikolaj Bøgh satte spørgsmålstegn ved, om Riskær er valgbar.

- Vi har aldrig oplevet en person, som har mere end ti års fængelsstraf bag sig, som vil i Folketinget. Du har jo ikke vist nogen vilje til at erkende, at du har begået forbrydelser, hvordan kan du være lovgiver i det her land? Du vil ikke engang være i stand til at blive gadebetjent, sagde Nikolaj Bøgh i programmet.

Læs også
Farvel til VLAK, men hvad så?
Læs også
Farvel til VLAK, men hvad så?

Og den kommentar faldt ikke i god jord hos den tidligere finansmand.

- Jeg vil ikke finde mig i at blive lavet om til en Stein Bagger, svarede han.

Klaus Riskær Pedersen har ellers tidligere haft kortvarig succes i politik. I 1989 blev sprængte han Venstres liste med over 57.000 personlige stemmer og blev valgt ind i Europa-Parlamentet – han slog blandt andre Lars Løkke Rasmussen. Men i 2003 blev han ekskluderet af Venstre og fortsatte resten af perioden i parlamentet som løsgænger.

Vil omlægge skattesystemet

Men stormvejr eller ej – det er sikkert og vist, at Klaus Riskær Pedersen og hans parti er at finde på stemmesedlen til valget. Og hvad er det så for en politik, som partiet går til valg på?

quote Du har jo ikke vist nogen vilje til at erkende, at du har begået forbrydelser, hvordan kan du være lovgiver i det her land?

Nikolaj Bøgh (K)

Mest centralt står nok en total omlægning af skattesystemet. Borgerne skal slippe for 80 milliarder i skat - men til gengæld skal blandt andre finanssektoren betale mere. Klaus Riskær Pedersen går også efter, at de udenlandske virksomheder skal bidrage mere til den danske statskasse.

Han kalder sit parti et rødt-konservativt projekt. Og det røde er til at få øje på, når han vil bryde banker op i mindre enheder, gøre regional togdrift gratis, indføre borgerløn. Han forestiller sig for eksempel også, at kooperative arbejdsselskaber kan forbedre arbejdsmiljøet og arbejdsglæden i den offentlige sektor.

Klaus Riskær Pedersen er parat til at gøre cigaretter dyrere. Faktisk vil han helt fjerne smøger og stærk alkohol fra den almindelige detailhandel. På den anden side vil han afkriminalisere cannabis. Folk skal have lov til at dyrke planter til eget brug.

Peger på Løkke

I det blå felt lægger partiet op til at hjælpe erhvervslivet ved at afskaffe selskabsskat.

Klaus Riskær Pedersen forestiller sig også undervisningen i kulturværdier og kristendom skal oprustes i både daginstitutioner og kirker, og han har meldt ud, at han vil pege på Lars Løkke Rasmussen som statsminister efter et valg. Derfor er det også blå blok, der frygter stemmespild med det nye parti på stemmesedlen.

Læs også
Socialdemokratiet går til ”solo-valg” med ny, stram udlændingekurs
Læs også
Socialdemokratiet går til ”solo-valg” med ny, stram udlændingekurs

I Sjællands Storkreds har partiet indtil videre tre kandidater opstillet: Martin Nordstjerne Rasmussen, Anette Prang og Birger Niemann.

Ved folketingsvalget kan man give partiet sin stemme ved at sætte krydset ved liste E.

Men hvordan det kommer til at gå det nye parti, er der selvsagt ingen, der ved. En meningsmåling foretaget af Epinion for DR i midten af februar giver Klaus Riskær Pedersen 1,8 procent af stemmerne – og altså lige akkurat ikke nok til en plads i Folketinget.


Nyhedsoverblik