Flot video: Kamera filmede nordlys på Lolland

Mikael Stryger fra Sakskøbing lod sit kamera stå tændt i nat. Linsen fangede det flotte nordlys, der ramte Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det hører til sjældenhederne, at der kan ses nordlys i Danmark.

Det var dog præcis det, der skete natten til onsdag, da Jorden bevægede sig ind resterne fra et større sol-udbrud.

Kort efter midnat flammede himlen mod nord op i grøn, orange og enkelte lilla nuancer.

Mikael Stryger fra Sakskøbing var dog forberedt på hændelsen, og havde før han gik i seng sat sit spejlreflekskamera op i et åbent vindue, hvorfra det kunne tage en lang billedeserie af fænomenet, der efterfølgende kunne sættes sammen til en film, der i høj hastighed viser nordlysets udvikling over Danmark.

- Det blev flot. Men der var desværre en del månelys – og det gik ud over farverne i optagelserne, siger Mikael Stryger dagen derpå til TV ØST. 

Nordlys Odsherred
Læs også
Kraftigt nordlys kunne ses på himlen over Danmark
Nordlys Odsherred
Læs også
Kraftigt nordlys kunne ses på himlen over Danmark

Altid på pletten

På videoen kan man se både biler og fly, og stjernes vandring over himlen – men det er det flotte nordlys, der fanger øjet.

Mikael Stryger er så godt som altid på pletten, når nordlys rammer vores region. TV ØST har således gennem tiden da også bragt adskillige af de flotte optagelser.

Danmark blev sidst ramt af nordlys i sommer – men tilbage i april måned ramte et særdeles flot nordlys vores region.

De flotte farver i nordlyset bliver typisk dannet i rummet mellem 100 og 200 kilometer over jorden. 


Nyhedsoverblik