Kalundborg Rocker for 20. gang

Kalundborg Rocker de næste tre dage med 400 frivillige og flere end 20.000 gæster. I år er det 20. gang, at festivalen løber af stablen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Torsdag åbnede byens traditionsrige familiefestival.

Og det er noget helt nyt, fordi festivalen i år har udvidet med en ekstra dag.

- Det er jo fantastisk at se, at der er 5000 mennesker samlet på pladsen allerede torsdag aften, siger Johnny Elmelund, der er presseansvarlig under Kalundborg Rocker.

Festivalen fortsætter fredag og lørdag.

En stor begivenhed i Kalundborg

Kalundborg Rocker er en festival, der bliver afholdt hvert år på Gisseløre ved Kalundborg.

- Det er enormt vigtigt. Det er en stor begivenhed i Kalundborg, siger Gitte Madsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Gitte Madsen og Tommy Edgar.
Gitte Madsen og Tommy Edgar. Foto: Martin Stilling / TV2 ØST

Gitte Madsen er taget afsted med Tommy Edgar. Sammen lytter de til et Beegees-kopiband.

- Det er bare fedt. Der er bare god musik, siger Tommy Edgar.

Det bliver ikke det eneste, de kommer til at lægge ører til.

Musikere som Christopher, GNAGS og Magtens Korridorer giver også koncerter.

Stort nyt festtelt med musik, mad og cocktails

Det forventes, at flere end 20.000 mennesker ligger vejen forbi de kommende tre dage.

Og som noget helt nyt i år kan de opleve et stort, nyt festtelt.

- Det store nye telt, vi har fået er et festtelt, hvor vi har en lille scene med musik, mad, cocktailbar. Det hele er samlet i ét stort telt, siger presseansvarlig Johnny Elmelund.

Sammen med alle de andre til festivalen krydser han fingre for, at skybruddet bliver væk. Festivalen har før i tiden haft lidt vandproblemer, fordi de ligger lige ned til Kalundborgfjord.

- Vi kan ikke gøre så meget. Vi kan lave rammerne så godt som muligt. Folk har forberedt sig og taget renslag med, siger Johnny Elmelund.

Se hele indslaget fra Kalundborg Rocker:

 

Nyhedsoverblik