Kalundborg ophæver badeforbud ved naturperle

5. juli valgte Kalundborg at fraråde badning ved Ulstrup Strand på Røsnæs - men nu kan der bades sikkert, lover kommunen. Foto: Privat

Det er nu igen tilladt at bade ved campingpladsen på Ulstrup Strand i Kalundborg Kommune.

En grim luft af spildevand fik tidligere på måneden Kalundborg Kommune til først at fraråde og siden direkte forbyde badning på Ulstrup Strand.

Men det forbud er nu ophævet, oplyser Kalundborg Kommune på sin Facebook-side.

- Den seneste badevandsanalyse udfor stranden samt undersøgelser af vandløbet, som vores biologer har foretaget, viser, at I trygt kan hoppe i vandet igen, skriver kommunen.

5. juli valgte Kalundborg Kommune at fraråde badning ved stranden, fordi der var en grim lugt af spildevand. Det blev senere opgraderet til et decideret forbud mod badning. 16. juli kunne TV2 ØST dog fortælle, at nye prøver viste, at badevandet ikke har været forurenet.

- Lige nu er status, at der ikke er målt forurening i selve badevandet, men fordi der sandsynligvis stadig er forurenet i bækken og mosen bagved, så opretholder vi forbuddet, sagde Mads Damkjær, kommunikationschef i Kalundborg Kommune, til TV2 ØST d. 16. juli.

Forbuddet er nu ophævet. Meldingen fra Kalundborg Kommune var 16. maj, at lugten af spildevand formentlig skyldtes et defekt spilderensningsanlæg på Dyrehøj Vingaard. Det er blevet bragt til standsning i et godt samarbejde med ejeren, understregedede kommunikationschef Mads Damkjær 16. juli.

Røsnæs er elsket af mange lokale og turister. Se video fra den smukke halvø her:

00:33 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App