Kähler vinder ret til populære striber

Sø- og Handelsretten har igen givet Kähler medhold i, at de kendte Omaggio-striber er deres varemærke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De farvede striber på den hvide vaser er kendetegnet ved Kählers Omaggio-serie.

Og nu har Sø- og Handelsretten endnu engang givet virksomheden medhold i, at det er dem, der har ophavsretten til striberne.

Interiørfirmaet Speedtsberg A/S har dermed tabt en sag om kopiering og er blevet dømt til at betale erstatning til Kähler, til at trække alle kopivarer væk fra markedet og til at destruere restlageret.

Det skriver Sjællandske.

Har indgået forlig

Sagen blev anlagt i 2014, og dommen faldt 20. april. Siden har de to virksomhederne arbejdet på at indgå forlig – og det er altså nu lykkedes. Derfor ønsker Kähler ikke at udtale sig om forligets størrelse.

- Vi er meget tilfredse med, at retten i sin tilkendegivelse har understreget, at det er de originale helhedsudtryk i vores designs, der ikke må kopieres. Afgørelsen i sagen er derfor en vigtig og principiel sejr for os, og vi forventer, at sagen vil danne præcedens i lignende sager om kopiering af både vores, men også af originalt design generelt, siger Jesper Holst Schmidt, administrerende direktør i Kähler Designs.

Kähler har tidligere haft en del lignende sager, hvor blandt andet supermarkedskæder har kopieret Kählers design.


Nyhedsoverblik