Kæmpe hundelegeplads indviet i Vipperød: - Jeg bliver virkelig varm om hjertet

I Vipperød har de firbenede fået et helt nyt samlingspunkt. Frivillige kunne nemlig indvie en ny hundelegeplads.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På den grønne græsplæne står fire bildæk oprejst mellem træstubbene, som den japanske spidshund Aiko løber lige igennem på få sekunder.

Bagefter løber den hvidpelsede hund hen til sin ejer, Tobias Bodholdt, for at få en godbid.

Aiko løber ligesom alle de andre hunde rundt på byens nye mødested for de firbenede i Vipperød syd for Holbæk. Søndag kunne frivillige i Vipperød Hundeforeningen nemlig indvie en hundelegeplads.

quote Jeg synes, det er rigtig fedt, for så kan hundene bedre lege sammen

Tobias Bodholdt, Aikos ejer

Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) klippede den røde snor, hvorpå alle fremmødte hunde blev sluppet fri på den indhegnede plads. 14.000 kvadratmeter får hundene at boltre sig på, mens der er lavet forskellige forhindringer af træstubbe, bildæk og kloakrør.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mange var mødt op søndag til indvielsen af hundelegepladsen i Vipperød.
Mange var mødt op søndag til indvielsen af hundelegepladsen i Vipperød. Foto: Mahmoud Riyad Al-Tamir - TV2 ØST

Stor opbakning til hundelegeplads

Og Aikos ejer, Tobias Bodholdt, er meget tilfreds med byens nye samlingspunkt.

- Jeg synes, det er rigtig fedt, for så kan hundene bedre lege sammen, siger han og fortsætter:

- Jeg kommer til at bruge legepladsen for at træne min hund, og jeg synes, det er kæmpestort, for der er meget plads.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Jeg synes, det er rigtig fedt, for så kan hundene bedre lege sammen, siger Tobias Bodholdt.
- Jeg synes, det er rigtig fedt, for så kan hundene bedre lege sammen, siger Tobias Bodholdt. Foto: Mahmoud Riyad Al-Tamir - TV2 ØST

Også en af de frivillige ildsjæle fra den nystiftede hundeforening var søndag begejstret. Ingrid Elmedal anslår, at flere end 100 er kommet forbi for at tage del i indvielsen.

- Det viser jo helt klart, at der er en opbakning til at få etableret denne slags fælles område for borgerne her i byen. Så jeg bliver virkelig varm om hjertet. Det er simpelthen så dejligt at se, siger Ingrid Elmedal, som er medlem af bestyrelsen i Vipperød Hundeforening.

quote Vi har manglet et sted, hvor man bare kan slippe hundene løs

Ingrid Elmedal, medlem af bestyrelsen, Vipperød Hundeforening

- Og som hundeejer selv glæder jeg mig også bare over, at min hun kan få lov til at være sammen med byens hunde på en helt anden måde, tilføjer hun.

Frivillige har været i gang i et år

Hele arbejdet med hundelegepladsen begyndte tilbage i foråret sidste år.

Vipperød Lokalforum havde inviteret alle interesserede til et møde, hvor målet var at gøre dem, der ville, til aktive medskabere i lokalområdet. Der skulle skabes liv i den ellers til tider lidt sovende stationsby.

Efter en aften, hvor lidt over 100 ildsjæle deltog og udviklede idéer i fællesskab, kom idéen om en hundelegeplads på tegnebrættet. Derpå fik de frivillige lavet de løse tanker om til konkrete planer og stiftet en forening, som tæller mange af byens hundeejere i dag.

Troels Hansen sammen med hunden Frank
Læs også
Hunden Frank hjalp kvinde ud af selvmordsforsøg - nu får den pris for sin heltegerning
Troels Hansen sammen med hunden Frank
Læs også
Hunden Frank hjalp kvinde ud af selvmordsforsøg - nu får den pris for sin heltegerning

Og med midler fra Holbæk Kommunes pulje Rum til fællesskaber er drømmen nu blevet en realitet.

- Det betyder meget. Når man går rundt med en hund i snor i byen, så får den jo ikke mulighed for at bruge sit hundesprog og have mulighed for at løbe rundt, for som det jo er på offentlige arealer, så skal hunden være i snor. Så vi har manglet et sted, hvor man bare kan slippe hundene løs, og hvor de kan få lov til at rende ud og bruge deres hundesprog, siger Ingrid Elmedal, som har været meget aktiv i arbejdet med legepladsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ingrid Elmedal fra Vipperød Hundeforening.
Ingrid Elmedal fra Vipperød Hundeforening. Foto: Mahmoud Riyad Al-Tamir - TV2 ØST

Hundelegepladsen ligger i nærheden af byens spejderhytte og boldbanen, og den er første skridt i en større proces ifølge Vipperød Hundeforening. Planen er at omdanne et større kommunalt areal, der tidligere har været bortforpagtet til landbrug.

Det var dog oprindeligt udpeget til kulturelle formål, som nu skal udvikles Vipperød Lokalforum sammen med byens øvrige foreninger og institutioner.


Nyhedsoverblik