Opførelsen af Baltic Pipe, som skal transportere naturgas tværs gennem Danmark og videre til Polen, er rykket et skridt nærmere.
Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet.
Det er Miljøstyrelsen, som hører under ministeriet, der har givet Energinet og det polske Gas-System tilladelse efter miljøvurderingsloven - tidligere kaldet VVM-tilladelse - for projektets anlæg på land.
Jeg vil egentlig sammenligne det lidt med, hvis man får en uventet opringning om, at et familiemedlem er død
Tilladelsen er nødvendig for, at bygherrerne kan indhente de øvrige tilladelser og er dermed en forudsætning for, at projektet kan realiseres.
Her skal gasledningen ligge
Det endelige forslag til, hvor gasledningen skal føres henover Sjælland, kan du se på kortet her.
Du kan zoome ind på kortet og se, hvor tæt gasledningen kan komme til at gå på dig, hvis forslaget vedtages.
Artiklen fortsætter under kortet.
Det endelige forslag skal nu i anden høring, før det endeligt besluttes, hvor ledningen skal føres hen over Sjælland.
Har vakt stor vrede på Sjælland
Miljøkonsekvensrapporten og Miljøstyrelsens udkast til afgørelse var i offentlig høring i otte uger fra den 15. februar til den 12. april 2019.
Her modtog Miljøstyrelsen 142 høringssvar fra lodsejere, borgere, myndigheder og interessenter. Høringssvarene satte især fokus på forhold og bekymringer fra lokalsamfundet. Det var særligt fra landmænd, der var bekymrede for forstyrrelser fra anlægsarbejde og mulig påvirkning af drænrør.
Baltic Pipe
- Baltic Pipe skal transportere gas fra den danske del af Nordsøen til det polske rørledningsnet.
- Baltic Pipe projektets anlæg på land omfatter nyetablering af i alt ca. 210 km gasrørledninger tværs over Danmark og starter ved Jyllands vestkyst ved Blåbjerg og slutter ved Faxe på Sjælland.
- Rørledningen forventes at transportere op til 10 milliarder kubikmeter gas om året. Til sammenligning er det samlede danske gasforbrug i 2016 på 2,6 milliarder kubikmeter gas.
- Gasrørledningen forventes klar til drift i oktober 2022.
- Miljøstyrelsen er miljømyndighed for projektets dele på land, mens Energistyrelsen er myndighed for anlæggets dele på vand.
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet.
En del høringssvar kom fra beboere nær Lillebælt på grund af de omfattende anlægsarbejder ved krydsningen af Lillebælt.
Der er også stor lokal bekymring for etableringen af kompressorstationen ved E47-motorvejen, fordi den efter planen skal ligge ved landsbyen Everdrup øst for Næstved.
Naboer kæmper imod
Beboerne i Everdrup vil ikke være naboer til en kompressorstation, der skal være en del af Baltic Pipe og som kan komme til at brede sig over 20 hektar tæt ved Sydmotovejen.
- Det forstyrrer faktisk omkring 300 borgere ganske tæt på, og breder vi det bare en lille smule ud, så bliver det langt flere, sagde Tina Bjerregaard Jensen, beboer i Everdrup, tidligere til TV2 ØST.
Beboerne er blandt andet bekymrede for det kulturhistoriske landskab, der vil lide, hvis kompressorstationen bliver opført i landsbyen. Endnu en bekymring, som udtrykkes af bylauget i Everdrup, er omkring stationens udseende i landsbybilledet.
- Det vil komme til at ses vidt omkring og den der store skorsten, som de også vil lave på op til 40 meter, den vil også komme til at ses et stykke væk, sagde Mogens Hansen, kasserer i Everdrup Bylaug.
Fåreavler risikerer at miste sin gård
Netop fordi kompressorstationen ventes at brede sig over 20 hektar, kan fåreavleren Richard Andersen risikere at vinke farvel til sin gård. Kort før jul 2017 fik Richard Andersen beskeden.
- Jeg vil egentlig sammenligne det lidt med, hvis man får en uventet opringning om, at et familiemedlem er død eller sådan noget, sagde Richard Andersen til TV2 ØST i marts 2018
Richard Andersen vil ikke kæmpe mod projektet, og derfor vil det betyde et farvel til 38 års fåreavl, hvis projektet bliver gennemført.
Efter høringssvarene er blevet læst igennem, er en række af vilkårene for afgørelserne blevet justeret. De justeringer findes nu på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside.
Anlægs- og byggearbejdet ventes at begynde i 2020.